Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/11-15   -   Pressemeddelelse

Klimarådet rammer plet med sin første rapport

Der er behov for langsigtede stabile rammer for klimapolitikken. Danmark kan ikke nå målet om fossilfri energiforsyning uden at tænke energirenovering i bygninger ind i løsningen. Og bygninger skal fremover spille en aktiv rolle med at udjævne energiforbruget. Det er nogle af anbefalingerne i Klimarådets første rapport, som netop er præsenteret

Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, er helt enig i analyserne som Klimarådet har fremlagt, som flugter præcis de samme pointer, som Dansk Byggeri har peget på:

- Vi har sagt det samme og er derfor meget tilfredse med, at et uafhængigt og rådgivende organ som Klimarådet nu kommer frem til de samme konklusioner. Byggeri og bygninger er investeringer med meget langt sigte, så vi har ikke været tilfredse med, at fokus har flyttet sig væk fra bygningernes store potentiale for at bidrage til at løse klimaudfordringerne. For hvert år vi undlader at energirenovere bygninger, bliver det ekstra dyrt at nå vores mål for 2050, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Klimarådet konkluderer videre, at der nu ligger nogle vigtige opgaver med at analysere, hvor den samfundsøkonomisk mest optimale balance ligger mellem udbygningen med vedvarende energi og nedbringelsen af energiforbruget i bygninger. På samme måde skal der ses nærmere på, hvordan vi får gennemført de rigtige energiforbedringer, får indarbejdet husstandsrelateret produktion af vedvarende energi og får udviklet og fremmet fleksibilitet i energiforbruget fra bygninger.

- Igen rammer Klimarådet hovedet på sømmet. Behovet for at finde den rigtige balance mellem de mange instrumenter til at nedbringe klimabelastningen er stort. Vi er nødt til at spille på alle tangenter, så leverancer af grøn energi bliver suppleret med energibesparelser og en fleksibilitet i forbruget, så vi kan udnytte den fluktuerende vedvarende energi fra sol og vind, understreger siger Michael H. Nielsen.

I Dansk Byggeri vurderer Michael H. Nielsen på baggrund af Klimarådets første rapport, at det nu er op til politikerne at sætte handling bag Klimarådets anbefalinger:

- Nødvendigheden af at tænke bygninger med som en vigtig del af løsningen, når Danmarks energiforbrug skal nedbringes og gøres parat til en fremtid med vedvarende energi, skal spille en meget større rolle. Det er derfor vigtigt, at den kommende energikommission får bygninger og energibesparelser med ind som en del af sit arbejdsområde, slutter Michael H. Nielsen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire