Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/07-15   -   Pressemeddelelse

Slip nu ikke jordforbindelsen

Det er ude af proportioner at tale om overgreb på boligejerne, siger Dansk Byggeri på baggrund af udmeldinger om at fjerne myndighedernes adgang til at gribe ind over for ulovligheder på privat grund

Et flertal omkring regeringen vil fjerne politiets, skats og arbejdstilsynets adgang til at gå ind på privat grund hos boligejere. Det er i dag tilladt myndighederne at kontrollere på privat grund, hvis der er begrundet mistanke om, at der foregår ulovligheder.

Og det har været en succes. Blandt andet fordi, der er udvist en god balance mellem kontrolarbejdet og graden af overtrædelser. Dansk Byggeri advarer derfor mod at fjerne denne adgang, som har bidraget til at bekæmpe en god del af den unfair konkurrence, som regelrette byggevirksomheder har oplevet - ikke mindst på villavejene.

- Vi har haft glæde af et godt og effektivt redskab mod useriøse virksomheders overtrædelser af danske spilleregler. Vi ved, at der nogle steder sjuskes med såvel skattebetaling, arbejdsmiljø og arbejdsforhold, og derfor er vi også parate til at finde praktiske og effektive løsninger, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen og tilføjer:

- Det er måske værd at minde om, at de boligejere, som nu skal beskyttes mod overgreb, faktisk er de selvsamme, som ofte har iværksat de ulovlige aktiviteter. Der sker mig bekendt ikke indtrængen på privat grund uden grund. Det har vi ingen grund til at betvivle, og derfor er det også uheldigt at hæve den ideologiske fane så højt, at benene slipper jorden.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire