Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/02-15   -   Pressemeddelelse

Flere lønmodtagere fik job i 2014

Beskæftigelsen for lønmodtagere endte i december 2014 på 2.586.100 personer ifølge Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede opgørelse. Det er en let opadgående tendens, hvor december 2014 endte med 30.800 flere ansatte end i december 2013. En stigning på godt en procent

Fremgangen i antallet af lønmodtagere er bredt forankret i de private erhverv, mens den offentlige sektor har færre ansatte, end da 2014 begyndte. Erhvervsservice, industri samt handel og transport er de brancher der står for den største del af fremgangen med henholdsvis 11.700, 7.800 og 5.700 flere ansatte ved årets udgang. Bygge- og anlægsbranchen følger også pænt med.

- Omregnet til fuldtidsbeskæftigelse var der 4.000 flere beskæftigede i 2014 end i 2013, hvilket blandt andet skyldes branchen har været præget af en del midlertidige effekter. Stormvejr, oversvømmelser og i slutningen af året opstod så hamstringseffekten, hvor borgerne skyndte sig at få lavet en masse ting, inden BoligJob-ordningen ophørte, forklarer økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen, og fortsætter:

- Den stigning, vi ser i beskæftigelsesstatistikkerne, skal dog ikke forlede nogle til at hvile på laurbærrene. Eksempelvis vil bygge- og anlægsbranchen opleve et dyk i beskæftigelsen i 2015, og det understreger, at der fortsat er behov for at se på, hvordan vi får skabt gode rammevilkår og styrket væksten.

Dansk Byggeri har identificeret konkrete initiativer, der gennem forbedringer af rammevilkår, lavere skatter, fjernelse af forvridende afgifter samt investeringer i boliger, infrastruktur og yderområder kan fremme det spirende opsving.

- Initiativerne vil enten skabe beskæftigelse direkte eller forbedre rammevilkårene og øge effektiviteten. Det giver vækst, og det er der al mulig grund til at se nærmere på, hvordan vi kan fremme, hvis vi vil styrke udviklingen i beskæftigelsesstatistikkerne, afslutter Maria Schougaard Berntsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire