Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/03-17   -   Pressemeddelelse

Videregående byggeuddannelser i fremgang

Dansk Byggeri glæder sig over udsigten til flere højt kompetente medarbejdere. Med en fremgang på 71 pct. i søgningen på kvote 2 har den nye uddannelse til byggekoordinator for alvor bidt sig fast i de uddannelsessøgendes bevidsthed. Også bygningskonstruktørerne fortsætter de sidste mange års fremgang

Der er stor efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen på medarbejdere med kompetencer på videregående niveau. Derfor åndede chefkonsulent i Dansk Byggeri Jakob Krohn-Rasmussen lettet op, da tallene for kvote 2-søgningen til de videregående uddannelser blev offentliggjort.

- Det er særligt en god nyhed, at interessen fortsat stiger for at blive byggekoordinator. De første byggekoordinatorer dimitterede sidste sommer, så det er første gang, der er færdiguddannede at kigge til for at få en idé om arbejdsmarkedet. Heldigvis er de kommet stærkt ud i bygge- og anlægsbranchen, og det slår lige så stille igennem på søgningen, siger Jakob Krohn-Rasmussen.

Byggekoordinatoruddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der er målrettet optimering af byggeriets processer. Byggeopgaverne bliver stadigt mere komplekse, så udviklingen skaber behov for specialiserede medarbejdere, der kan minimere de processer, der ikke skaber værdi og løsninger i forhold til fremdrift og logistik. Fremgangen er størst i København, men uddannelsen har etableret sig i hele landet og kan læses i Aarhus, Herning, Odense, Sønderborg og Esbjerg.

Bygningskonstruktøruddannelsen kan fejre sit 50 års-jubilæum med endnu en rekord i kvote 2-ansøgninger. Her er man gået 8 pct. frem til 875 ansøgere på landsplan.

- Bygningskonstruktørerne er i mange år blevet revet direkte fra eksamensbordet og ud i virksomhederne. Det tiltaler naturligvis de unge, at der er spændende arbejde på den anden side af studiet. Og det er dejlig at mange gerne vil være med til fx at bygge fremtidens bæredygtige byer, spørger Jakob Krohn-Rasmussen

Selvom søgningen er steget, så vil der stadig være masser af pladser til kvote 1-søgningen, hvor der er ansøgningsfrist 5. juli kl. 12.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire