Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/03-17   -   Pressemeddelelse

Byg din carport uden papirbøvl

Et nyt forslag fra regeringen vil afskaffe reglen om, at man skal anmelde byggeri på mellem 35 og 50 kvadratmeter til kommunen. Det gavner både boligejerne og erhvervslivet, mener Dansk Byggeri, som glæder sig over regeringens arbejde med at forenkle bygningsreglementet

Når du vil bygge et nyt skur, drivhus eller en carport, skal du ikke længere anmelde din byggesag til kommunen, hvis det står til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Han foreslår nemlig, at byggeri på mellem 35 og 50 kvadratmeter fremover ikke længere skal anmeldes, så længe man selvfølgelig sørger for at overholde alle love og regler på området. De er nemlig ikke ændret.

- I Dansk Byggeri arbejder vi hele tiden for at mindske det administrative bøvl. Det her forslag kommer boligejerne til gode, men forhåbentlig kan det også frigive nogle resurser hos kommunerne, så det går hurtigere at behandle egentlige byggesager, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri.

Forslaget om at afskaffe de såkaldte anmeldelsessager, der udgør ca. en tredjedel af alle byggesager på et år, er blot ét af flere initiativer, som regeringen ønsker at gennemføre, for at bygningsreglementet bliver enklere. Dansk Byggeri håber, at forslaget bliver vedtaget, så det kan træde i kraft allerede 1. juli i år, som regeringen ønsker.

- Det er i sommermånederne, at der er mest aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil det også være rigtig fint, hvis forslaget træder i kraft til juli, så det kan give flere opgaver i ordrebøgerne, og boligejerne kan udnytte det gode vejr til at opgradere deres boliger, forklarer Torben Liborius.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire