Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/03-17   -   Pressemeddelelse

Frit valg mellem hund, alarm eller indbrudssikrede vinduer og døre

Regeringen afværgede et beslutningsforslag om at gøre indbrudssikrede vinduer og døre lovpligtige. Det er en sejr for forbrugerne og vinduesbranchen, mener Danske Byggematerialer i Dansk Byggeri

Der bliver ikke trukket en lov ned over hovedet på forbrugerne om, at de skal indbrudssikre døre og vinduer for at forhindre indbrudstyve i at bryde ind. Det vil fortsat være op til den enkelte forbruger, om det skal være en hund, en alarm eller indbrudssikrede vinduer og døre, der skal sætte hindringer i vejen for indbrudstyven.

Det ligger fast efter folketinget i går vedtog Venstres beslutningsforslag om, at straffen for grove indbrud skal skærpes, så antallet af indbrud nedsættes. Dermed faldt Socialdemokraternes beslutningsforslag om at gøre det lovpligtigt at indbrudssikre vinduer og døre. Danske Byggematerialer i Dansk Byggeri ser beslutningen som en sejr for forbrugerne og vinduesbranchen.

- Den sunde fornuft sejrede, så forbrugeren selv kan vælge den indbrudssikring, der er rigtig i forhold til, om man bor i en lejlighed på femte sal eller i hus på landet. Om det er en hund, en alarm eller indbrudssikrede vinduer og døre afhænger af, hvor man bor. Alt andet ville være et angreb på forbrugernes frie ret til selv at vælge, siger Jette Snoer, branchedirektør i Danske Byggematerialer i Dansk Byggeri.

Branchedirektøren mener også, at forslaget ville give forbrugerne falsk tryghed, fordi indbrudssikringen kun vil forsinke indbrudstyvene i at bryde ind i tre minutter.

- En indbrudssikring af vinduer vil kun holde tyven ude i nogle få ekstra minutter. Det vil ikke forhindre tyven i at bryde ind. Så jeg tvivler på, at en lovgivning om indbrudssikre vinduer og døre overhovedet ville kunne sænke antallet af indbrud, siger Jette Snoer, der i øvrigt understreger, at indbrudssikrede vinduer og døre er tilgængelige for forbrugerne.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire