Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-16   -   Pressemeddelelse

Det danske arbejdsmarked er i olympisk storform

Siden foråret 2013 er der kommet 112.200 flere lønmodtagere i job, heraf imponerende 14.800 i bygge- og anlægsbranchen. Det viser, at det private arbejdsmarked er i fin form forud for 2025-forhandlingerne

Der er godt nyt fra det såkaldte "kongetal" for det danske arbejdsmarked - den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse fra Danmarks Statistik- som viser, at der i juni blev skabt 4.700 nye job på det samlede danske arbejdsmarked, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

- Hvis et økonomisk opsving alene skulle bedømmes på arbejdsmarkedets præstationer, så ville vi befinde os i et solidt et af slagsen, der måske ligefrem ville kandidere til olympisk metal. Siden foråret 2013 er der skabt 112.200 nye job på det danske arbejdsmarked. Det må siges at være imponerende, også selvom mange af de nye private job, der skabes, er deltidsjob, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Jobskabelsen i bygge og anlæg er i de seneste måneder gået lidt ned i tempo, men pilen peger stadig opad, og der blev skabt ca. 400 nye job fra maj til juni. Der er dermed 150.200 beskæftigede lønmodtagere i byggeriet.

- Der har været godt gang i byggekraner, skruemaskiner og entreprenørmateriel de seneste godt tre år, hvor der i alt er kommet ca. 14.800 flere lønmodtagere i job i byggeriet. Især boligbyggeri, renoveringer og superhospitalerne trækker opad. Pilen peger fortsat opad, men tempoet i jobskabelsen er aftagende, hvilket måske også er ganske sundt, så udbuddet kan nå at følge med efterspørgslen, siger Bo Sandberg.

Byggebranchen oplever begyndende udfordringer med at rekruttere kvalificeret og specialiseret arbejdskraft især i Midt- og Nordjylland. Men Dansk Byggeris forventning om et lidt lavere tempo i jobskabelsen gør udfordringen lidt mere overskuelig.

- Trods udsigten til en lidt fladere beskæftigelseskurve i den kommende tid, går de kommende års rekrutteringsudfordring bestemt ikke væk - og derfor var det uhyre veltimet og positivt, at der blev indgået trepartsforlig om at uddanne flere faglærte i de fag, hvor behovet er størst, siger Bo Sandberg.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire