Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-10   -   Pressemeddelelse

Forfatter donerer overskud til Kræftens Bekæmpelse

STØT NOSSERNE. Det er ikke alle forfattere, der er lige klemte rent økonomisk. Torsdag den 2. december overrækker forfatter David Nicosia Longhi en check på 10.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Pengene udgør 10 procent af overskuddet fra den kontroversielle bog Kvinden og æblerne og går udelukkende til testikelkræft.

"• Min bog handler om en mental kastration af mænd. Derfor er donationen øremærket testikelkræft. I mine øjne er der alt for lidt fokus på, at mænd har større forekomst af kræft end kvinder, og det er et tabu, jeg gerne vil være med til at bryde.

Sådan sagde forfatter David Nicosia Longhi tilbage i maj 2010 i forbindelse med udgivelsen af Kvinden og æblerne. Dengang lovede han Kræftens Bekæmpelse 10 procent af bogens samlede overskud. Nu er det tid til at holde ord.

Torsdag den 2. december kl. 08:30 overrækker han 10.000 kroner til kræftens Bekæmpelse - og pengene går udelukkende til testikelkræft. Dermed sætter han ikke blot fokus på, at mænd også får kræft, men understreger samtidig, at forfatter ikke er lig med fattigrøv.

"• Man kan ikke gå uden for en dør uden at ramle ind i et stort banner, hvor der står Støt Brysterne, der ligger Støt Brysterne-armbånd ved kassen i Netto, og i fjernsynet er der Brystgalla. Samfundet er blevet så kønsdifferentieret, at selv sygdomsbekæmpelse er blevet en del af det. Der skrives otte gange så mange artikler om brystkræft, som der gør om prostatakræft, og det er på trods af, at antal kræfttilfælde stort set er ens. Danmark har brug for et wakeupcall. Nogen er nødt til at minde samfundet om, at vi triller ned af en vej med unødig særbehandling. Støt Nosserne er min måde at gøre det på, udtaler David Nicosia Longhi, og tilføjer:

"• Og så er risikoen for at mænd dør af deres kræftsygdom større end kvinders risiko. Det er jo åbenlyst, at der er en feminin agenda som drives på vej af politisk korrekthed.

Hos Kræftens Bekæmpelse er begejstringen stor:

"• Det er dejligt, når mennesker som David Longhi går ind og støtter vores arbejde. Vi har brug for hver en krone i kampen mod kræft. At David Longhi har valgt at donere pengene til testikelkræft passer godt til vores nye mandekampagne, Lev Livet mand, som netop sætter fokus på mænd og kræft, udtaler projektleder på mandekampagnen, Mette Hattens, Kræftens Bekæmpelse.


Hvorfor er det så vigtigt med fokus på mænd og kræft?

· Over 16.000 mænd rammes hvert år af kræft
· Mænd får lige så ofte kræft som kvinder, men deres overlevelse er dårlige og flere overlever i kortere tid
· Kræft er den største dødsårsag blandt mænd
· Hver tredje mand rammes af kræft i løbet af livet
· Risikoen for at mænd dør af deres kræftsygdom er større end kvindernes risiko
· Mænd har større forekomst af stort set alle former for kræft end kvinder

Relevant information

http://www.miamimuffin.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Miami Muffin Publishing v/David Nicosia Longhi
Tagensvej 113 D 1. th.
2200 København N, Danmark

  40 23 67 43
  40 23 67 43

http://www.miamimuffin.dk

Modtag nyheder fra Miami Muffin Publishing v/David Nicosia Longhi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire