Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/12-16   -   Pressemeddelelse

Tjek bilens vinterdæk - inden du skifter

DMI forudser den koldeste vinter siden 2010. Derfor er det tid til at montere vinterdækkene, så man undgår at skride på vintervejene. Men tjek mønsterdybden, inden dækkene bliver sat på. Slidte dæk går nemlig ud over sikkerheden.

December er måneden, hvor kuldegrader og frost for alvor tager fat og skaber risiko for glatføreuheld. I år varsler DMI endda den koldeste vinter i seks år. Det er derfor nu, det er vigtigt at tjekke, om husstandens køretøjer er opdaterede med vinterfodtøj.

Og det er ikke bare mekanikerens telefonnummer, man skal have tjek på for at være klar til det glatte føre. Det er en god idé at tage et nøje kig på vinterdækkene for at finde ud af, om de fortsat lever op til kravene for at kunne matche vinterens vejr- og vejforhold. Ifølge en undersøgelse foretaget af Continental, så stiger bremselængden nemlig markant, hvis dækmønstret er nedslidt. Også selv om de måske stadig lever op til den danske lovgivnings krav om minimum 1,6 mm.

- Vinterdæk giver en højere trafiksikkerhed, da de har et bedre vejgreb end sommerdæk. Gummiblandingen i vinterdækket sikrer, at det holder sig blødt og fleksibelt i sæsonens kolde vejr. Det sikrer desuden en kortere bremselængde, når temperaturen kommer ned i nærheden af frysepunktet. Men alt dette gælder kun vinterdæk med en vis mønsterdybde. Hvis dækmønsteret er slidt ned, så bliver bremselængden nemlig markant forøget, og det går naturligvis ud over sikkerheden, oplyser Georg Nielsen, der er administrerende direktør i Continental Dæk Danmark A/S.

Han fortæller videre, at test viser, at vinterdækkets egenskaber bliver forringet, allerede når dækmønsteret når under 4 mm.

Barsk vinter kræver forbehold
Med dækmønsteret in mente, hvordan ved man så, hvilken type der passer til familiens køretøjer, når man skal ud og investere i nye vinterdæk? Georg Nielsen fortæller, at det altid er en god idé at kontakte sit dækcenter eller autoværksted for at få kompetent rådgivning, og derudover fremhæver han Continentals nyeste testvinder, WinterContact TS 860, som et godt bud på det bedste dækvalg denne sæson:

- Dækket introducerer en række nye teknologier, der forbedrer bremseevne, greb og styrbarhed på vintervejene, der er på et hidtil uset niveau for vinterdæk, fortæller direktøren og fremhæver især den nyudviklede Cool Chili-teknologi.

Det er især denne teknologi, der har placeret WinterContact TS 860 i toppen af flere udenlandske tests, heriblandt anerkendte tyske bilmagasiner som Autobild, Auto Zeitung og GTÃœ. Senest også som testvinder i italienske Quattroruote.

7 gode råd til sikker vinterkørsel
1. Tjek dæktryk og mønster - og tjek reglerne for vinterdæk i de lande, du skal igennem.
2. Hav en skovl med, hvis du skulle køre fast.
3. Tjek at vinduesviskerne kan holde forruden ren, og at du har nok sprinklervæske.
4. Se om batteriet har kapacitet til en kold og krævende vinter. Ellers lad det op med en hjemmelader. · Sørg også for at din mobiltelefon har strøm nok - og husk kabler til opladning under turen.
5. Sørg for korrekt olietryk i motoren - brug en fuldsyntetisk letløbsolie. Se din bils instruktionsbog. · Få samtidig kølervæsken sikret mod frost, gerne ned til 25-35 minusgrader.
6. Tag sikkerhedsvest, førstehjælpskasse, advarselstrekant og ekstra pærer med. · Husk registreringsattest, kørekort og DK-skilt (hvis du ikke har EU-nummerplade).
7. Spørg dit dækcenter eller på dit autoværksted, hvis du er i tvivl.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilbranchen, transportsektoren, industrien og landbruget. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 55 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser, ligesom divisionen udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers samt radialdæk til landbruget. Divisionens investeringer i forskning og udvikling har specielt fokus på brugernes omkostninger og miljøet. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire