Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-08   -   Pressemeddelelse

Nu dropper danske virksomheder computerne

Computere og applikationer er på vej ud af arbejdspladserne og hen, hvor de hører til - i hostingcentre, som er billige, sikre og miljøvenlige. Teknologien er på plads, og softwarehusene er nu parate med fordelagtige finansieringsmodeller, der lover besparelser i mia. -klassen til dansk erhvervsliv. Hostingfirmaet DIR kalder udviklingen for en ny it-revolution, og hundredvis af danske virksomheder har allerede taget springet.

Visionen om netbaseret software har været en teknologisk mulighed i flere år, men særligt to forhold gør, at Software-as-a-Service (SaaS), altså software hostet uden for virksomheden, netop nu bryder frem:

"Først og fremmest har det taget tid for software-leverandørerne at udtænke nye forretningsmodeller, som gør det attraktivt for dem at leje deres software ud i stedet for at sælge. Dernæst er tilliden til online-services generelt steget. Vi går i vores bank online, Googles online-kontorapplikationer bliver flittigt brugt af erhvervslivet, og de tynde klienter er blevet så effektive, at de på alle punkter slår en stationær pc," siger Vibeke D. Hansen, adm. direktør i DIR. Hun oplever en stærkt stigende efterspørgsel på outsourcing af it-ydelser - også på applikationssiden, og flere hundrede danske virksomheder har allerede taget springet.

Udvikling drives af kunderne
"Den tid er ovre, hvor man bedst beskytter sine data derhjemme på lokale servere. Netværkssikkerheden og sikkerheden i moderne SaaS-faciliteter er nu så høj, at virksomhederne faktisk frygter at have kritiske data liggende lokalt," siger Vibeke D. Hansen. Virksomhederne er trætte af opdateringer, vedligehold og drift af it. De vil koncentrere sig om forretningen, og det er her SaaS har sin berettigelse. Med SaaS behøver virksomhedens beslutningstagere ikke at tænke på behovet for hardware og drift, men udelukkende på, hvilke applikationer der er behov for. Det er et markant skift i opfattelsen af it, og økonomisk er der meget at hente.
Fra softwareudviklerne er der også nye toner. Tidligere har det været vanskeligt for dem at finde en økonomisk model, der gjorde det interessant at tilbyde hostede løsninger, men det er nu ved at være på plads. Lars Valstrøm, der er direktør i Novavision, en udbyder af ERP-systemer til den grafiske branche, siger:
"Det er kunderne, som driver udviklingen af hostede løsninger. Vi har netop sat en ny fleksibel model i søen, der gør det muligt at tilbyde løsninger, hvor folk kun betaler for det, de har brug for. Hele markedet har været bygget op omkring en måske lidt gammeldags forretningsmodel, og derfor har vi været afventende, men der er ingen tvivl om, at Software-as-a-Service kun har fordele for alle parter."

Besparelser allerede første år med SaaS
"De fleste skifter af økonomiske eller strategiske hensyn. IBM-analyser viser, at 70 procent af alle virksomheder vil se en besparelse allerede det første år med Saas. I Danmark er en stor del af de outsourcende kunder virksomheder med 30-50 ansatte. Den type virksomheder er ofte for små til at have en it-afdeling, måske har de en it-medarbejder, men har i virkeligheden brug for to, og så bliver det uforholdsmæssigt dyrt," siger Vibeke D. Hansen. Men også de større virksomheder vil kunne spare store summer, eftersom der er tale om en lineær udgift, mener hun.

DIR A/S er et af Danmark hurtigst voksende hostingcentre.
Ud over at tilbyde traditionel hosting til det professionelle marked, er DIR samtidig et af landets førende udbydere af total it-outsourcing.
DIR A/S har stor erfaring med drift af forskellige platforme og en lang række applikationer, herunder Citrix, ERP, Microsoft Exchange Server, Microsoft SQL Server og fungerer i dag som it-outsourcing-partner for et bredt udsnit af det danske erhvervsliv.

Relevant information

http://www.dir.dk


Pressekontakt


Firma

DIR A/S
Hedeager 40
8200 Århus N, Danmark

  8732 4400
  8732 4400

http://www.dir.dk

Modtag nyheder fra DIR A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire