Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-13   -   Pressemeddelelse

Bæredygtig vinreol sikrer optimal vinopbevaring

Hvad enten du er en seriøs vinsamler eller du blot elsker at drikke vin, så er korrekt opbevaring en forudsætning for den optimale nydelse. Ved indretning af en vinkælder er der mange faktorer der skal spille sammen for at opnå det perfekte miljø for vinene.

Temperatur, lys og fugtighed er vigtige parametre men også det materiale vinreolerne er udarbejdet i spiller en rolle. Hvad nytter det hvis alle andre parametre er perfekte og træet i din vinreol så afgiver lugte eller ikke er lavet i et miljømæssigt godt materiale?

Som en af de første vinreoler er Trend vinreolen nu klassificeret som absolut bæredygtig og anvender kun træsorter, der er FSC klassificeret. Det betyder, at alt træ er dyrket bæredygtigt og efter strenge principper om skovbrug, der bl.a. indbefatter arbejdernes vilkår og krav om genplantning. Desuden skal alle miljømæssige krav overholdes, så træet i vinreolerne ikke afgiver duft eller andre urenheder. Samtidigt er det holdbart og kan klare forholdene i en vinkælder.

Klubvin.dk er Danmarks største forhandler af Trend Vinreolen. Klubvin.dk's direktør Bo Otterstrøm siger i forbindelse med certificereringen: "Vores kunder stiller større krav om bæredygtighed inden for alle vores produkter. Derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde bæredygtige vinreoler baseret på FSC certificeret træ uden at gå på kompromis med kvalitet eller holdbarhed - tværtimod. Det supplerer det store udvalg af økologiske og bæredygtige vine, vi også forhandler."

Trend Vinreolen er lavet i FSC certificeret fyrretræ fra svenske skove og fremstilles på fabrikker i England - der er altså tale om en ren europæisk vinreol. Den fås i forskellige størrelser fra 12 flasker og op til 90 flasker. De enkelte moduler kan bygges sammen til større vinreol-systemer.
FSC (Forest Stewardship Council) er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer og fra virksomheder verden over. FSC har 10 grundprincipper, som alle FSC-certificeringer verden over bygger på. Når du køber et FSC-mærket produkt, ved du med andre ord, hvad du får - ligegyldigt om det er et produkt fra Danmark eller Bolivia. FSC er den eneste mærkningsordning inden for papir og træ, som på den måde har ét sæt regler, der gælder over hele verden.

Klubvin.dk er Danmarks førende forhandler af opbevaringssystemer til vin, herunder vinreoler og vinkøleskabe. Klubvin.dk har leveret vin og vintilbehør til danskerne siden 2005.

Relevant information

http://www.klubvin.dk/pl/Vinreoler_108.aspx


Billeder


Pressekontakt


Firma

Klubvin ApS
Fiskerengen 12
3250 Gilleleje, Danmark

  29 84 99 05
  29 84 99 05

http://www.klubvin.dk

Modtag nyheder fra Klubvin ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire