Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-15   -   Pressemeddelelse

Christopher gi'r autografer blandt hajer og rokker

Onsdag den 28. januar kl. 15-16 slår Kattegatcentret dørene op, når Christopher skriver autografer blandt hajer, rokker og et væld af andre havdyr.

Onsdag den 28. januar giver én af Danmarks allerstørste charmetrolde og popidoler, Christopher, intimkoncert i Kattegatcentret for særligt indbudte. Hvis man ikke er blandt de heldige, der enten er inviteret til koncerten eller har vundet en billet, så har man stadig en chance for at møde idolet. Kattegatcentret giver nemlig gratis adgang mellem kl. 15-16 inden koncerten, hvor man har mulighed for at møde sangstjernen og få en autograf.

"Der har været overvældende stor interesse omkring koncerten i vores konkurrencer, hvor vi har udloddet et begrænset antal billetter. Derfor vil vi gerne kvittere med at give gratis adgang inden koncerten, og give alle mulighed for at møde Christopher og få en autograf," fortæller direktør i Kattegatcentret, Bjarne Klausen.

VIND BILLETTER TIL KONCERTEN
Kattegatcentret afholder intimkoncerten i samarbejde med Radio ABC, der som optakt til koncerten sender LIVE-radio i Kattegatcentret fra kl. 14-18.

Koncerten er for særligt indbudte, men de sidste par måneder har det været muligt at vinde et begrænset antal billetter i konkurrencer på Kattegatcentrets Facebook-side og Instagram. Det er muligt at vinde eksklusive billetter i Kattegatcentrets konkurrencer helt frem til tirsdag den 27. januar.

Pressekontakt

Bjarne Klausen
Direktør
  +45 52 13 72 32
Rikke Mosberg
Ansvarlig for marketing og events
  +45 8758 0500
  +45 5213 7231

Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire