Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/01-17   -   Pressemeddelelse

Dødens gab - Hollywood fiktion eller livsfarlig virkelighed

Dødens Gab, Open Water og Sharknado er eksempler på film, der maler et uhyggeligt skræmmebillede af hajen som en frygtindgydende menneskedræber. Men hvor farlige er hajer egentlig for os mennesker?

Skuffende nok, ville nogen måske mene, er hajer i virkeligheden ikke specielt aktive i deres virkelige liv udenfor Hollywood - i hvert fald ikke, når det handler om angreb på mennesker. Det fastslår ISAF (The International Shark Attack File) med den netop publicerede rapport om hajangreb på mennesker i 2016. ISAF undersøgte i alt 150 interaktioner mellem mennesker og hajer, og det var kun 81 af disse, der kunne klassificeres som uprovokerede angreb, og ud af dem var kun 4 dødelige.
Denne rapport kommer imidlertid ikke som nogen overraskelse for hverken biolog og direktør i Kattegatcentret Bjarne Klausen eller biolog og kurator Rune Kristiansen.
De mener begge, at hajer er misforståede dyr, der hovedsageligt er farlige, hvis man ikke udviser respekt og tager sine forholdsregler.
"Det med at kaste sig ud i havet blandt hajer kan sammenlignes med en safaritur blandt løver og andre vilde dyr. Man bliver nødt til at tage sine forholdsregler og udvise respekt, da der kan opstå farlige situationer, hvis man ikke gør det", fortæller Bjarne Klausen.

FORVEKSLER DIG MED EN SØLØVE
Når hajer en sjælden gang angriber mennesker, er det typisk fordi, de enten forveksler mennesket med et af deres normale byttedyr, som for eksempel en søløve, eller bliver tiltrukket af tumult og plask i vandoverfladen.
"Rigtig mange af de angreb på mennesker, der forekommer, er såkaldte "bite and run" angreb, hvor hajen efter ét hurtigt prøvebid opdager, at der er tale om en fejl, at det ikke er dens vanlige føde. Det betyder, at hajen som regel hurtigt giver slip igen og forsvinder", fortæller Rune Kristiansen.
Den suveræne førsteplads på listen over de dyr, der slår flest mennesker ihjel, er myg, der ifølge WHO anslås at være skyld i 750.000 dødsfald om året. Hajer befinder sig derimod langt nede på listen over dyr, der er slår mennesker ihjel, og må se sig slået af dyrearter, vi normalt ikke opfatter som "menneskedræbere", som for eksempel hunde, ferskvandssnegle, rådyr og selvfølgelig...... mennesker.

FAKTABOKS:
· I 2016 var der ifølge ISAF 81 hajangreb på mennesker, hvor kun fire var dødelige.
· Et såkaldt uprovokeret hajangreb betegner et angreb på mennesker i hajernes naturlige miljø uden nogen form for menneskelig provokation.
· På andenpladsen finder vi os selv: mennesket. I en statistik fra "FN's agentur for narkotika og kriminalitet" står der, at der i 2012 var ca. 437.000 mord på mennesker begået af mennesker.
· Menneskets bedste ven optræder også på listen som nummer 4. Hvor 99% af ca. de i alt 35.000 dødsfald forårsaget af hunde skyldes rabies, vurderer WHO.

Pressekontakt

Hans Jakob K. Nielsen
Ansvarlig for kommunikation & PR
  87 58 05 08
  61 71 89 74
Bjarne Klausen
Direktør
  +45 52 13 72 32
Rune Kristiansen
Biolog og kurator
  +45 87 58 05 26
  +45 28 72 02 59

Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire