Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/07-12   -   Pressemeddelelse

Oplev Sjællands hemmelige hjørne til fods, på cykel eller i bil

Det er en oplevelse for alle sanser, i alle aldre at tage turen rundt om Isefjorden. Køb en samlet færgebillet til de fire færger og rejs til det prisniveau, tempo og den transportform du foretrækker. Udover den smukke natur byder turen på masser af seværdigheder og attraktioner, hvor billetten giver rabat.

Hvis du overvejer at holde ferie i Danmark eller blot en weekendtur, så er turen rundt om Isefjorden en smuk og ofte uopdaget mulighed. Næppe noget sted i Danmark findes en smukkere og mere afvekslende natur end i Fjordlandet, med kilometerlange sandstrande, skove samt landskaber med herregårde, kirker, hyggelige landsbyer og fine købstæder. I Nordvestsjællands største handelsby, Holbæk finder du et hovedstrøg med mange små hyggelige cafeer, butikker og grøntboder. I Holbæk er der mulighed for at snuppe sig en dukkert fra den lille bystrand eller fra søbadet Venedig, hvor der er vandrutsjebane, vandtrampolin og meget andet til glæde for børn og barnlige sjæle. Ønskes der lidt mere luksus er Holbæk et af de få steder, der tilbyder Hamam Tyrkisk bad i et unikt bademiljø med udsigt over fjorden.

Rejs ad Fjordstien/b>
Det er muligt at tilbagelægge ruten langs fjorden i bil og tage de små færger ved Orø, Rørvig, Kulhuse og Hundested. Dog får du den største oplevelse ved enten at gå eller cykle ad Fjordstien, der går næsten hele vejen rundt om fjorden og mange steder løber helt nede i vandkanten. På turen rundt kan du blandt andet tage Ø-hop til Orø og opleve" Isefjordens perle" med en ø-atmosfære så man føler sig hensat til en svunden tid. På Orø er der mange hyggelige steder og rig mulighed for at nyde naturen uforstyrret. Selvom øen er lille, er her mange steder at overnatte eller holde et hvil og købe en forfriskning. Fra Orø går turen nordpå hvor man som det nordligste på ruten rammer Hundested og Rørvig, der er kendt for sine utrolig flotte sandstrande. På turen rundt vil der være mange tilbud til alle aldre. Mange små gallerier, kulturelle tilbud, Andelslandsbyen Nyvang, Sommerland Sjælland og museer, blot for at nævne nogle, der alle har noget ekstra på programmet, her i sommersæsonen.

"Fjordstien er utrolig spændende at cykle på. Man får et fantastisk indblik i Danmark på meget kort tid. Store attraktioner, smuk natur og hyggelige små byer. Det ene øjeblik kører man igennem store kongelige jagtskove, med tusind år gamle egetræer. Kort efter ser man bølgende kornmarker, eller kører på en lille sti helt nede ved fjorden" Fortæller Bodil Islann, der netop har taget turen på cykel sammen med sin norske veninde. Det var en fed tur, som jeg absolut kan anbefale og vil cykle igen sammen med min mand, slutter Bodil Islann.

Spis og bo som du vil undervejs
Der er ca. 130 km rundt ad Fjordstien. Færgebilletten gælder fra april til oktober. Derfor kan du tage hele turen i en omgang og overnatte på hotel, kro, campingplads, vandrehjem, bed and breakfast, eller du kan benytte shelters og naturcampingpladserne langs ruten. Du bestemmer selv, hvilken form der passer dig bedst. Du kan også vælge at dele turen op i flere weekendture, hvor du kan gå mere i dybden de forskellige steder undervejs. Færgebilletten giver rabat til alt fra campingpladser til museer undervejs og så må du heller ikke snyde dig selv for at stoppe op ved et af Fjordlandets mange gode spisesteder på ruten og smage på Lammefjordens berømte grøntsager og Isefjordens "guld", de verdensberømte fjordrejer.

Du kan få brochuren og købe billetten til de fire færger på færgerne eller i et af de lokale turistbureauer (Holbæk, Frederikssund, Odsherred, Halsnæs, Hundested). Billetterne findes til mange priser og variationer, så de er tilpasset alle befordringsmidler og giver en stor besparelse. Eksempelvis koster en samlet cykelbillet til alle 4 færger inklusiv cyklist 140,- kr. Samme billet til bil med to personer kan erhverves for 310 kr. Læs mere og planlæg din helt egen tur rundt om Isefjorden på fjordstien.dk eller visitholbaek.dk. I dette Sjællands hemmelige hjørne finder du alt, hvad hjertet kan begære af natur, kultur og oplevelser for alle sanser.

Relevant information

http://www.visitholbaek.dk/


Pressekontakt


Firma

Visit Holbæk
Ahlgade 1C
4300 Holbæk, Danmark

  59 43 11 31
  59 43 11 31

http://www.visitholbaek.dk/

Modtag nyheder fra Visit Holbæk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire