Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/08-08   -   Pressemeddelelse

Verdens bedste spam-filter er dansk

Solido Systems fra Århus er kåret til at være verden bedste spam-filter Ved den årlige CEAS konference i San Francisco i dag strøg århusianske Solido Systems til tops foran alle de store sikkerhedsproducenter i konkurrencen om at have verdens bedste spamfilter. Således formåede Solido Systems egenudviklede software nemlig at frasortere 99,9 procent af den indkomne SPAM.

"Titlen som verdens bedste spamfilter giver en fantastisk mulighed for, at Solido Systems kan komme ind hos en række store erhvervsvirksomheder herhjemme og kan samtidig være den afgørende døråbner på det amerikanske marked, hvor vi er ved at etablere os," siger Solido Systems stifter og adm. direktør Christer Hasse.

Solido System er en mindre dansk software virksomhed, der begyndte i en århusiansk kælder for fem år siden. I dag tæller virksomheden 15 personer, som dels arbejder med at udvikle spamfilteret samt programmet Mail Safe, dels sælger selskabet hosting ydelser gennem firmaet Armada Hosting. Til udviklingen af spam-filteret har Solido Systems fire dedikerede udviklere.

Christer Hasse (34) har læst datalogi på Aarhus Universitet, og grundlagde Armada Hosting under studierne, som endnu ikke er blevet gjort færdige. I mangel af bedre alternativer begyndte Christer Hasse selv at udvikle et spam-filter til sine kunder i hostingfirmaet. Hermed blev grundstenen lagt for Solido Systems.

Christer Hasse bor fortsat i Århus. Hans virksomheder holder primært til på Trøjborgvej i det nordlige Århus, samt i København i et stort datacenter i Ballerup.

CEAS konkurrencen blev gennemført 5- 8 august over 72 timer og spam filtrene blev udsat for 110.579 spam mails og 27.125 godartede mails, såkaldte ham mails. Her sorterede Solido Systems 99.9 procent af spam mails fra. Dommerpanelet i anti-spam panelet er sammensat af en gruppe frivillige fra universitetsmiljøet og sikkerhedseksperter fra IBM og Microsoft. De har vurderet spam-filtres effektivitet ud fra hvor mange spammails, filtrene er i stand til at sortere fra i forhold til hvor mange almindelige mails filtret opsnapper.

CEAS er konferencen, hvor det akademiske miljø møder erhvervslivet inden for e-mail sikkerhed. Konferencen foregår i Silicon Valley hos Microsoft. og er den største af sin art. CEAS er grundlagt af Microsoft og IBM og tiltrækker hvert år førende sikkerhedsudbydere såsom Symantec, Trend Micro og F-Secure og IronPort, samt forskere fra MIT og Cambridge. CEAS er stedet, hvor den seneste forskning på området præsenteres for offentligheden.

Mere om CEAS konferencen: http://www.ceas.cc/
Mere om Solido Systems: http://www.solidosystems.com/

Direktør Christer Hasse hel figur:
http://www.photopop.dk/client/Christer_1A.jpg.zip

Direktør Christer Hasse, halv figur:
http://www.photopop.dk/client/Christer_1B.jpg.zip

Relevant information

http://www.solidosystems.com



Pressekontakt


Firma

Solido Systems A/S
Troejborgvej 74
8200 Aarhus N, Danmark

  +45 22 48 28 28
  +45 22 48 28 28

http://www.solidosystems.com

Modtag nyheder fra Solido Systems A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire