Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-10   -   Pressemeddelelse

Bryllupskønsroller i tøbrud - hver femte brud frier selv

Traditionelt set er det manden, der frier, men sådan er det ikke altid længere. Sidste år viste en optælling blandt danske brudepar, at det i flertallet af frierierne var manden, der måtte på knæ for kvinden. I år er tallet faldet og det tolkes af danske bryllupseksperter som et tegn på tøbrud inden for kønsrollerne i frieriet.

En undersøgelse blandt 24.627 registrerede brugere på Danmarks største bryllupswebsite, www.Bryllup.dk, viser at hver 5. danske brud selv frier til gommen for at springe ventetiden over, frem for at afvente at manden selv tager initiativ. Yderligere siger mere end hver 10. brud, at hun aktivt deltog i at beslutte, at tiden var den rette til et frieri nu.

"13% siger de er "lige gode om det", men med min erfaring betyder det en kraftig overvægt af argumenter fra bruden, så hvor hun mener at det er en fælles beslutning, er der reelt ofte tale om at interessen er langt større hos bruden end hos gommen" siger Kenneth WedMore Lund, journalist og bryllupsekspert på www.Bryllup.dk .

En rundspørge blandt ca. 7.000 brude viser, at nok er det stadig et flertal af mændene, der reelt ender med at stå for frieriet, men at tendensen er under forandring idet et stigende antal danskere finder det helt acceptabelt, at bruden overtager denne ellers så klassiske mande-rolle i den vestlige kultur. Fire ud fem finder det fuldt ud acceptabelt, at kvinden frier.

Tendensen kan let forklares, siger redaktør og forfatter Anette WedMore Lund fra www.Bryllup.dk - "Brude har i mange år givet udtryk for utålmodighed og manglende forståelse i forhold til mange mænds problem med at tage sig sammen til at fri. De danske kvinder anno 2010 er selvstændig og frie nok til at kunne sige fra overfor ventetiden og fri selv!"

Når mændene frier, vælger tre ud af fem mænd den helt klassiske tur på knæ. Kvinderne er mere kreative og det kan iflg. bryllupsekspert Kenneth WedMore Lund forklares med, at hun føler behov for at bryde med det traditionelle frieri, da hun i forvejen har brudt den vestlige kulturs tradition om at det er manden, der står for frieriet.

TOP 10 - de vigtigste ting lige efter frieriet
Knap 12.500 brugere af Bryllup.dks WeddingTools i 2006 - 2010 har i detaljer oplyst, hvordan de har grebet bryllupsplanlægningen an. Disse data viser følgende top 10 over de første ting, det kommende brudepar foretager sig umiddelbart efter frieriet:

1. Fastsætter vielsesdato
2. Laver bryllupsbudget
3. Laver huskeliste opdelt i måneder
4. Vælger vielsestype (borgerlig eller kirke)
5. Bestiller festlokaler
6. Laver gæsteliste og vælger toastmaster
7. Bestiller bryllupsfotograf
8. Bestiller underholdning
9. Laver ønskeliste og vælger gavekoordinator
10. Vælger brudepiger, bestman og forlover

Relevant information

http://www.Bryllup.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bryllup.dk ApS
Havrebakken 18
7100 Vejle, Danmark

  20842083
  20842083

http://www.Bryllup.dk

Modtag nyheder fra Bryllup.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire