10/11-23
-
Pressemeddelelse
FORSKNING: Fælles forældreskab forebygger forældrefremmedgørelse
Forældrefremmedgørelse er psykisk vold, der retter sig mod ellers sunde forældre-barn-forhold. Den videnskabelige status er bekræftet gennem omfattende forskning. De to hovedtræk er barnets uberettigede afvisning af og nægtelse af kontakt med den ene forælder og den fremmedgørende forælders misbrugsstrategier. Forekomsten af forældrefremmedgørelse er meget højere end almindeligt antaget.
FORSKNING: PSYCHOLOGY TODAY
Oversat af Foreningen Far baseret på artikel af Edward Kruk, Ph.D, Associate Professor
Forældrefremmedgørelse er en form for familie vold, der retter sig mod ellers sunde forældre-barn-forhold. Den videnskabelige status af forældrefremmedgørelse er blevet bekræftet gennem en stor mængde forskning. Falske påstande som mod begrebet forældrefremmedgørelse kan tilbagevises af eksisterende videnskabelige beviser.
Forældrefremmedgørelse er en form for vold i familien, der rammer en forælder ved at skade dennes forhold til barnet. De to hovedtræk ved forældrenes fremmedgørelse er barnets uberettigede afvisning af og nægtelse af kontakt med den målrettede forælder og den fremmedgørende forælders misbrugsstrategier til at nedgøre den anden forælder.
Forældrefremmedgørelse er et relationelt problem, der skal opfylde fem kriterier: Barnet nægter eller modsætter sig kontakt med forælderen; barnet har tidligere haft et godt forhold til forælderen; forælderen har ikke udsat barnet for vold, misbrug eller groft omsorgssvigt; den foretrukne forælder bruger adskillige fremmedgørende strategier og metoder; og barnet viser tegn på psykologiske eller adfærdsforstyrrelser, der kan indikere, at de er tilbøjelige til fremmedgørelse (Bernet et al, 2022). De negative virkninger af forældrefremmedgørelse på barnet og den målrettede forælder er dybtgående, og forekomsten af forældrefremmedgørelse er meget højere end almindeligt antaget.
Den videnskabelige status af forældrefremmedgørelse er blevet bekræftet gennem en stor mængde forskning (Harman et al, 2022), og DSM-5-TR har identificeret kerneelementerne i forældrefremmedgørelse under begrebet "forældre-barn relationelle problemer" ( herunder "negative tilskrivninger af den andens hensigter, fjendtlighed over for den anden og uberettigede følelser af fremmedgørelse").
Forældrefremmedgørelse er dog fortsat kontroversiel inden for familieret, politik udformning og professionel praksis, selvom modstanden mod at anerkende denne form for vold i familien er utilstrækkeligt begrundet (Bernet & Xu, 2022).
Vildledende udsagn, misinformation, fejl, brug af videnskabsfornægtelsesteknikker og urigtige fremstillinger af den nuværende tilstand af peer-review publiceret forskning og retspraksis vedrørende vold i intimt partnerskab og forældrefremmedgørelse er blevet fremsat af højtråbende kritikere af forældrenes fremmedgørelse, som er blevet dokumenteret af en række videnskabelige foreninger og eksperter. Især påstanden om, at voldelige mænd fremsætter falske påstande om forældrenes fremmedgørelse for at aflede opmærksomheden væk fra deres egen udøvelse af partnervold, bruges til at miskreditere begrebet forældrefremmedgørelse og til at fremkalde en moralsk panik, grebet af populære medieberetninger baseret på misforståelser om konceptet.
Argumenter mod begrebet forældrefremmedgørelse kan let tilbagevises af det væld af videnskabelige beviser, der er opstået i det sidste årti, især vedrørende vold i nære relationer, vold i familien og forældrefremmedgørelse. For at imødegå påstanden om, at forældrenes fremmedgørelse er ”fup”, er vi nødt til at henlede opmærksomheden på følgende:
1. Der er opstået en videnskabelig konsensus om, at forældrefremmedgørelse er en form for vold i familien og partnervold samt en form for børnemishandling. Med over tusinde publikationer om forældrefremmedgørelse, hvoraf de fleste er empiriske undersøgelser, der er udkommet i løbet af det sidste årti, er de misbrugsstrategier, som fremmedgørende forældre har, veldokumenterede, ligesom fremmedgørelsens virkninger på børn og forældre, som udgør en væsentlig form for fremmedgørelse. skade. (Harman et al, 2022, 2018).
2. Intim partnervold, familievold og forældrefremmedgørelse er ikke kønsfænomener; mænd og kvinder er både gerningsmænd og ofre. Påstandene om, at vold i nære relationer udelukkende er et kvindespørgsmål på den ene side, og at forældrefremmedgørelse på den anden side kun rammer mænd, er ikke bekræftet i videnskabelig forskning. Den udbredte antagelse om, at kvinder i det store og hele er ofre for vold i nære relationer, og at mænd altid er gerningsmændene, er fejlagtig (Harman et al, 2018).
3. Det meste vold i nære relationer, vold i familien og forældrefremmedgørelse har karakter af mindre alvorligt, men de alvorlige former har ødelæggende konsekvenser for både forældre og børn. For berørte forældre er forældrefremmedgørelse en form for komplekstraume; for børn er det børnemishandling, hvilket forårsager en betydelig mental forstyrrelse baseret på en falsk tro på, at den fremmedgjorte forælder til tider kan være farlig og uværdig som forælder. Manglende anerkendelse af det psykiske overgreb, som fremmedgjorte børn og forældre bliver udsat for i alvorlige tilfælde af forældrefremmedgørelse, efterlader dem sårbare, ubeskyttede og i risiko for alvorlig skade (Harman et al, 2018; Kruk, 2018).
4. Det er betydeligt mere sandsynligt at finde en underbygget påstand om overgreb mod fremmedgjorte forældre i modsætning til fremmedgjorte forældre. Forældre, der viser sig at have fremmedgjort deres børn, er 82 procent mere tilbøjelige til at have en underbygget påstand om overgreb mod dem end forældre, der er fremmedgjorte. Målrettede forældre har en 86 procent større chance for at have en falsk eller ubegrundet påstand om misbrug mod dem end fremmedgørende forældre (Sharples et al, 2023).
5. Det er fejlagtigt at antage, at højkonfliktsager, hvor forældre er uenige om forældremyndighed, bopæl og samvær for børn efter skilsmisse, ofte involverer alvorlig familievold. Herved risikerer børn at miste den ene af deres forældre via eneforældremyndighed eller primær bopælskendelser og mindre samvær, hvilket øger risikoen for familievold i størstedelen af de familieretslige sager, der ikke tidligere involverede vold (Kruk, 2018).
6. Selvom størstedelen af højkonfliktskilsmisser ikke involverer vold i familien, sker halvdelen af førstegangsvold i familien inden for rammerne af modstridende "vinderen tager alt"-skilsmisser og truslen om forældrefremmedgørelse. Eksperter hævder, at det modsat virkende familieretslige system, virker skræddersyet til at give de værst mulige resultater, hvor forældre bliver polariserede, når indsatsen er høj, og uenigheder bliver til intense konflikter med potentiale til at eskalere til voldssituationer (Kruk, 2018).
7. Fælles forældreskab efter forældreadskillelse kan tjene som et bolværk mod vold i nære relationer, vold i familien og forældrefremmedgørelse og er en beskyttende faktor for børn. Forældreordninger med lige tid fører i gennemsnit til markant bedre resultater for både børn og forældre på alle mål for skilsmissespecifik og generel tilpasning end ene forældremyndighed eller primær bopæl (Kruk, 2018).
8. Påstande om partnervold og familievold er ikke det samme som egentlige underbyggede sager om familievold. Falske påstande om vold i familien er almindelige i forbindelse med "vinderen tager alt" modstridende skilsmisser (Kruk, 2018).
9. De to mest betydningsfulde faktorer i børns tilpasning til konsekvenserne af skilsmisse er opretholdelsen af meningsfulde forhold til begge deres forældre inden for et fælles forældreskab og at være skærmet mod vold i familien. Børns og forældres sikkerhed er hovedprioriteten i sager om vold i nære relationer, vold i familien og forældrefremmedgørelse (Kruk, 2018; Harman et al, 2018).
10. Intim partnervold, familievold og forældrefremmedgørelse skal betragtes som kriminelle anliggender, og barrierer for at gøre gerningsmændene ansvarlige og beskytte ofrene skal anerkendes, anerkendes og fjernes. Ofre for alvorlig vold kræver fuld beskyttelse af det strafferetlige system. Derudover skal børnebeskyttelsesmyndighederne anerkende og reagere på børn, der er vidne til familievold, herunder forældrefremmedgørelse, som et børnebeskyttelsesanliggende. Endelig er behandling af forældrefremmedgørelse, herunder specialiseret intervention med børn og målrettede forældre, og forældre-barn-sammenføringsprogrammer afgørende for børns og familiers trivsel under og efter skilsmisser.
References
Bernet, W., Baker, A. J., & Adkins, K. L. (2022). Definitions and terminology regarding child alignments, estrangement, and alienation: A survey of custody evaluators. Journal of forensic sciences.
Bernet, W., & Xu, S. (2022). Scholarly rumors: Citation analysis of vast misinformation regarding parental alienation theory. Behavioral Sciences & the Law.
Harman, J. J., Warshak, R. A., Lorandos, D., & Florian, M. J. (2022). Developmental psychology and the scientific status of parental alienation. Developmental Psychology.
Harman, J. J., Kruk, E., & Hines, D. A. (2018). Parental alienating behaviors: An unacknowledged form of family violence. Psychological Bulletin.
Kruk, E. (2018). Parental alienation as a form of emotional child abuse: Current state of knowledge and future directions for research. Family Science Review.
Sharples, A.E., Harman, J.J. & Lorandos, D. (2023). Findings of abuse in families affected by parental alienation. Journal of Family Violence.
Relevant information
Åbent brev til socialudvalget
https://mailchi.mp/foreningenfar/bent-brev-om-barnets-lov-og-krisecentre
Hvad er forældrefremmedgørelse?
https://mailchi.mp/foreningenfar/forldrefremmedgrelse-9gqzq5bszj
WHO offentliggøre ICD-11
https://mailchi.mp/foreningenfar/forldrefremmedgrelse-xy6vb66dy2
Pressekontakt
Foreningen Far
Presseansvarlig
26229730
