22-03-17

Verdenskonference 2017 om børns sundhed


Foreningen Far inviterer i samarbejde med International Council for Shared Parenting og National Parents Organization til Verdenskonference i Boston den 29-30 maj 2017 om børns sundhed i det moderne familieliv.
På konferencen præsenterer førende internationale forskere og eksperter tværfagligt den nyeste forskning, viden, lovgivning og erfaringer om børns sundhed i det moderne familieliv.

Konferencen er målrettet offentlige ledere, fagpersoner, forskere og eksperter under temaet "Shared Parenting Research: A Watershed in Understanding Children’s Best Interest?".

Årets hovedtalere omfatter:
 
Malin Bergstrom – Sverige
Sanford Braver – USA
Edward Kruk – Canada
Michael Lamb – Storbritanien
Linda Nielsen – USA
Patrick Parkinson – Australia
Irwin Sandler – USA
Hildegund Sünderhauf – Tyskland
Richard Warshak – USA
Jean Zermatten – Schweiz
 
plus ca. 35 andre forskere og eksperter fra 18 lande lige fra Kina til Mellemøsten over Europa til Nord Amerika. Foreningen Far deltager på konferencen i Boston og man er velkommen til at kontakte os på presse@foreningenfar.dk for nærmere information og mulighed for fælles rejse fra Danmark.

Landsformand for Foreningen Far Jesper Lohse og Malin Bergstrøm fra Karolinska Instituttet i Sverige deltager som Nordiske medlemmer i International Council for Shared Parenting (ICSP), som står bag konferencen. International Council for Shared Parenting (ICSP) er et internationalt netværk og en tænketank med forskere og eksperter, der har til formål at formidle ny forskning, viden, lovgivning og erfaringer om børns sundhed på internationalt plan.

Læs mere og tilmelding: http://npo-icsp2017.org/

Relevant information

Verdenskonference 2015 konklusioner
http://twohomes.org/dl596
The Warshak Report: Erklæring fra 110 forskere og eksperter
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/99691

Kategorier