Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/03-11   -   Pressemeddelelse

Udvalgte husejere får 5000 kr. i energirabat

Hver 6. hussælger får nu klækkelig besparelse med nyt 'automat-energimærke'

Danske husejere i tusindvis slipper i fremtiden væsentligt billigere, når de sætter deres bolig til salg.
Hvis boligen er opført inden for de seneste 25 år, kan de nøjes med 'automat-energimærke' til maksimalt 1000 kr. Dermed sparer hver husejer i omegnen af 4000-6000 kr. i forhold til det nuværende energimærke.

Ifølge ejendomsmæglerkæden home drejer det sig i 2011 om ejerne af cirka 174.000 parcel-, række- eller stuehuse - og en samlet rabat på potentielt 870 mio. kr. ved en gennemsnitlig besparelse på 5000 kr.

"Automatmærket' giver en stor gruppe af boligejere en klækkelig besparelse på det lovpligtige energimærke, hvis de går med planer om at sælge," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Rabatten bliver naturligvis kun realiseret, når og hvis boligen bliver sat til salg. Det er omtrent hver 6. - kommende - hussælger i landet, der kan spare penge med det nye 'automat-mærke', konkluderer home på basis af en aktuel optælling af alle huse til salg.

Enklere og billigere
"For boligejerne i de nyeste huse bliver energimærkningen nu både enklere og billigere. Vi synes, at det er fornuftigt, at myndighederne fastholder den personlige energi-gennemgang til de ældre huse. Her er trods alt større gevinster for miljøet og mere betydelige besparelser at hente for boligkøberne - og køberne fokuserer i stigende grad på husenes energiforbrug," siger Mads Ellegaard.

Det vil fortsat være muligt for boligsælger at bestille et energimærke MED bygningsgennemgang af de nyere huse. Nu har de blot valgmuligheden mellem et 'automat-mærke' og en konkret bygningsgennemgang.

25 år skiller
Ifølge Sekretariatet for Energieffektive Bygninger er de nye regler gældende for i alt 215.000 boliger, der er opført fra 1986 til i dag.
41.000 af disse er dog allerede energimærkede, fordi de enten er til salg nu eller er handlet inden for de seneste fem år. Dermed er disse boligsælgere i teorien gået glip af en besparelse på over 200 mio. kroner
Alle boligejere skal - som hovedregel og uanset alder - fremvise et gyldigt energimærke, inden bygningen bliver annonceret til salg, Baggrunden for 'automat-energimærket' til nyere huse er, at der her kun kan hentes mindre energibesparelser.

'Automat-energimærket' rykker hele tiden et år frem, så næste år er det bygninger fra 1987 og frem, som ikke behøver personligt eftersyn.

Fakta om automat-energimærket:
De nye regler er en del af en ny energimærkningsbekendtgørelse. Den formelle betegnelse for 'automat-energimærket' er 'energimærkning uden bygningsgennemgang'.

'Automat-energimærket' blev indført fra 1. marts 2011, og reglerne vil altså komme boligejere til gode, der sætter til salg efter den dato.

Det nye automatiske energimærke af de nyere huse bliver fastlagt ud fra husets alder (opførelsesår) og husets primære varmekilde. Energimærket vil indeholde generelle forslag til energiforbedrende tiltag i boligen.

Relevant information

http://www.home.dk


Pressekontakt


Firma

home A/S
Frichsparken, Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  50 40 50 40
  50 40 50 40

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire