Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/05-16   -   Pressemeddelelse

Middelfart: Leverandør til byggebranchen vil skabe jobs i nyt domicil

Mogens Rasmussen A/S fra Middelfart, der leverer materialer og rådgivning til byggeriet, flytter efter 18 år til ny adresse for at sætte yderligere tempo på vækst og jobskabelse. Samtidig fejres 20-års-jubilæum.

Forretningen går strålende hos Middelfartvirksomheden Mogens Rasmussen A/S, der netop er flyttet ud af de gamle lokaler på Østergade 40 til et større domicil på Industrivej 3B. Firmaet, der har specialiseret sig i at forhandle kvalitetsprodukter inden for især solafskærmning, akustiklofter og facader, fejrer ud over det nye firmadomicil også rund fødselsdag. 1. april var det nemlig 20 år siden, firmaet blev grundlagt.

- Det er en spændende tid for os, fordi der er gang i mange spændende projekter, og de kræver naturligvis de bedste rammer. Vores gamle bygning var blevet for lille og uhensigtsmæssig, og med den nye adresse får vi næsten 400 kvadratmeter opvarmet lagerhal til at opfylde vores pladsbehov, siger Peter Gjerløff, direktør hos Mogens Rasmussen A/S.

Forventer markant vækst

Ud over utidssvarende lokaler i Østergade har drivkraften bag flytningen også været at sikre de bedste faciliteter til vækst i 2016 og de kommende år:

- Konkret skal vi ud at finde flere nye medarbejdere i år og til næste år, men det er da også forventningen, at væksten fortsætter på længere sigt. Byggebranchen har lagt krisen bag sig, og det mærker vi naturligvis også i vores forretning, hvor blandt andet leverancer til erhvervsbyggerier går godt, fortæller Peter Gjerløff.

Det største forretningsområde er solafskærmning, hvor en stigende efterspørgsel blandt andet er drevet af lovgivningsmæssige tiltag, der kræver, at virksomheder har mulighed for at afskærme eller åbne op for solen alt efter behov og årstid. Dette for at spare energi til afkøling eller opvarmning. Men også levering af lofter er igen i positiv udvikling. Samtidig har Mogens Rasmussen A/S fået flere opgaver inden for service og vedligeholdelse af eksisterende facade- og solafskærmningsløsninger.

Et skarpt hjørne

I foråret 1996 startede firmaets grundlægger, Mogens Rasmussen, med at forhandle materialer til byggeriet. Dengang var det primært metallofter, der blev solgt, mens forretningen senere er blevet udvidet med flere specialer. Siden 2014 har Peter Gjerløff været eneejer af virksomheden, hvis forvandling ikke kun gælder de fysiske rammer.

- For at fuldende forandringerne har vi også gentænkt vores komplette visuelle profil i form af blandt andet nyt logo. Vi lancerer også snart en ny og tidssvarende hjemmeside, fortæller Peter Gjerløff.

Samarbejdspartnere og andre interesserede vil have mulighed for at besigtige virksomhedens nye lokaler ved en jubilæumsreception den 4. maj fra 14:00 til 17:00.

Fakta: Mogens Rasmussen A/S leverer akustikløsninger, facadesystemer og solafskærmning. Virksomheden har 20 års erfaring med skræddersyede løsninger til byggeriet og er dansk agent for førende producenter som Armstrong (USA), HunterDouglas (Nederland) samt Rodeca og Markilux (Tyskland).

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Journalist
  61 67 74 64

Firma

Mogens Rasmussen A/S
Østergade 40
DK-5500 Middelfart, Danmark

  +45 20 94 84 74
  +45 20 94 84 74

http://www.mras.dk

Modtag nyheder fra Mogens Rasmussen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire