Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/05-07   -   Pressemeddelelse

TV i små og store EDB netværk

FlexCabling ApS, der er blevet kendt for sit meget fleksible multimedia netværk til boliger, lancerer nu en serie af nye antenneprodukter. En nyskabelse der gør konceptet endnu mere fleksibelt, da de nu også kan anvendes i store EDB netværk - www.FlexCabling.dk

RADIO OG TV VIA UTP
FlexCabling ApS i Silkeborg kommer nu igen med en nyhed til sit multimedia netværk. Via den nye installation kan der nu distribueres TV og radio signaler over lange UTP kabler. Hvor der i forvejen er et rackskab og et komplet EDB netværk, kan der med de nye antenneprodukter fra FlexCabling distribueres signal fra alle TV kanalerne, til hele netværket. Det gælder både de gængse must carry kanaler, DR1, DR2 og TV2 samt naturligvis de kanaler, der eksempelvis modtages via satellit.

PRISBILLIG LØSNING
En så fleksibel løsning er med traditionelle antennekabler både besværlig og bekostelig. EDB kablerne er i dag standard langt de fleste steder i både offentlige og private kontorer. De fleste nybyggede private boliger bliver også massivt kablet. Det er derfor både oplagt og den billigste måde at distribuere TV signalet via de eksisterende EDB kabler, set i forhold til både at etablere antenne og EDB kabler. FlexCabling produkterne forhandles bl.a. igennem landets elinstallatører.

FREMTIDENS SAMLEDE IP LØSNING
Antenne, EDB og telefon smelter efterhånden mere og mere sammen i én fælles IP-løsning. Snart vil vi opleve, at alle former for multimedia signaler kan distribueres via EDB kabler og en fiber backbone, hvis det gælder store afstande - eksempelvis mellem geografisk spredte afdelinger af en virksomhed. Den samlede IP-løsning inkluderer også IPTV og derfor har FlexCabling ApS også etableret den første kontakt til en af verdens førende leverandør af IPTV udstyr.

FlexCablings multimedia netværk bliver med den teknologiske udvikling mere og mere berettigede i alle former for renovering og nybyggeri - en fleksibel og fremtidssikret løsning.


Relevant information

http://www.flexcabling.dk


Pressekontakt


Firma

FlexCabling ApS
FL Smidths Vej 12
8600 Silkeborg, Danmark

  70200036

http://www.flexcabling.dk

Modtag nyheder fra FlexCabling ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire