Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-15   -   Pressemeddelelse

Sådan gør du bilen ferieklar

De hundredtusindvis af danskere, som kører på sommerferie i deres biler, kan ved at tage en række simple forholdsregler gardere sig mod bøvl, ulykker og uforudsete udgifter.

Kufferten er pakket, og familien er klar til at tage den lange tur til Sydeuropa. Det er med andre ord blevet sommerferietid. Hundredtusinder af danskere tager turen i egen bil, og mange familier har spændt campingvognen bagefter. Ifølge centerleder Thomas Urth fra dæk- og autoservicekæden Euromaster bør man tage en række forholdsregler, når man drager på bilferie sydpå.

- Det er altid en god idé at have styr på grundlæggende autoservice såsom olie- og dækskift, og det er det også ved en lang køretur til Sydeuropa. Det vil jo være meget surt at stå med en motor, der er brændt sammen midt på den tyske motorvej, hvor hjælpen er langt væk og måske koster flere penge, end vi er vant til, fortæller Thomas Urth, der anbefaler et større eftersyn inden en lang Europarejse.

Centerlederen forklarer, at nedslidte dæk kan øge risikoen for livsfarlig aquaplaning i forbindelse med kraftige regnskyl, der kan indtræffe i det varme klima. Aquaplaning er ikke kun til fare for din egen familie, men også i høj grad dine medtrafikanter.

Aircondition sikrer behagelig køretur

Thomas Urth anbefaler også, at man får kontrolleret sit airconditionanlæg, da det i sagens natur sikrer en behageligere rejse i det varme vejr.

- Mange tror fejlagtigt, at airconditionanlæg ikke behøver service, da det er et lukket system. Freonindholdet i anlægget mindskes nemlig over tid, og det kan resultere i, at anlægget ikke køler særlig godt. I værste fald kan pumpen gå i stykker. Og så står man med en regning på flere tusinde kroner, forklarer centerlederen, der også pointerer, at airconditionanlægget i mange biler er spændt hårdt for under de varme himmelstrøg.

Generelt kan bilen blive udsat for lidt af hvert under turen, og blandt andet en del lange køer er normale i for eksempel Tyskland. Derfor er det meget vigtigt, at man har vand nok på køleranlægget, da den langsomme kørsel ellers kan overophede motoren.

Campingvognen skal også serviceres

Hvis du skal have campingvognen med sydpå, er der ifølge Thomas Urth også en række gode råd at følge.

- For det første skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for dine dæks alder, hvis du har lov til at køre 100 kilometer i timen med campingvogn. Hvis dine dæk er over seks år gamle, er de ikke godkendte til 100 kilometer i timen, og især tysk politi er meget opmærksomme på den regel. Generelt er det altid en god idé at få kontrolleret dækkene med maksimalt fem års mellemrum, da de mørner, lang tid før de bliver slidt op. Desuden er det naturligvis også en god idé at få efterset lejer og påløbsbremse, da en defekt del kan give en dyr ekstraregning og større brændstofforbrug på turen, forklarer centerlederen.

Tjekliste: Sådan får du bil og campingvogn i topform til ferien sydpå
· Få kontrolleret dæk og dæktryk samt eventuelt skiftet olie og oliefilter.
· Sørg for, at din køler og dit airconditionanlæg fungerer optimalt.
· Campingvognens dæk, hjullejer og påløbsbremse bør efterses. Desuden skal man være opmærksom på reglerne for totalvægt.


Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 dæk- og autoservicecentre. De anførte anbefalinger er generelle, og andre forhold kan være aktuelle for dig og din bil. Derfor er det altid en god idé at søge rådgivning hos dit lokale autoværksted eller dækcenter.

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Media Relations Manager
  70208900
  61677464

Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire