Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/04-08   -   Pressemeddelelse

Ikon-byggeri får ny frontfigur

Light*house konsortiet, som står bag det storstilede byggeprojekt af samme navn på de bynære havnearealer i Århus, har netop ansat Thomas Krogh (37 år) som projektdirektør. Thomas Krogh kommer fra en stilling som leder af afdelingen for Project Management hos Rambøll.

Da Thomas Krogh tiltrådte stillingen d. 1. april, blev han del af et projekt, som allerede var i fuld gang. Den indledende projekteringsfase er velgennemført, og i den seneste tid er planlægningen og de forberende arbejder på den 20000 m2 store havnegrund igangsat.

"Jeg glæder mig meget til at give mig i kast med denne store opgave. Jeg er sikker på, at der bliver brug for en god kombination af overblik, ledelsesmæssig erfaring og byggeteknisk indsigt for at styre dette spændende projekt sikkert i havn" forklarer Thomas Krogh.

Light*house-projektet er ikke alene spændende, fordi det omfatter et 142 meter højt hus med Danmarks bedste beliggenhed, men også fordi det er meget innovativt, visionært og mangfoldigt i udgangspunktet. Både indretningen af de enkelte lejligheder og lejemål og livet i det nye byområde kommer til at sætte nye standarder for, hvad man kan forvente sig af et sådant byggeri.

"Jeg er sikker på at Light*house, som navnet antyder, vil kaste lys over såvel det nye havneområde som hele Århus" fortsætter Thomas Krogh. "Dels bliver det et arkitektonisk smukt pejlemærke for byen. Desuden er det tænkt meget visionært, fordi det blandt andet forener forskellige boligformer, både almene boliger og ejerboliger, med så forskellige erhvervsformål som hotel, kontorbygninger, cafeer og andre former for erhverv. På den måde sikrer vi, at byrummet omkring Light*house kommer til at summe af liv. Og det tiltaler mig meget, at området bliver et levende sted både for dem, der får mulighed for at bo og arbejde i Light*house og for resten af byens befolkning."

Thomas Krogh startede i sin nye stilling som Projektdirektør for Light*house d. 1. april 2008.

Kort om Light*house
Light*house er et innovativt byggeri på 66.500 etagemeter, som kommer til at ligge på den yderste del af pier 4 - den tidigere containerhavn i Århus. Når projektet står klar i 2013, bliver det hele byens pejlemærke og et vartegn for den nye bydel, som Århus Kommune er igang med at skabe på "De bynære havnearealer".
Light*house byggeriet er ikke kun unikt på grund af den smukke arkitektur som kombinerer 4 lavere bygninger med et 142 meter højt hus.
Projektet rummer også en helt enestående kombination af hotel, ejerboliger, almene boliger og erhvervslejemål. Derfor passer projektet perfekt til Århus Kommunes vision om at forvandle den tidligere containerhavn til en smuk og levende bydel med stor mangfoldighed og puls.
Lighthouse-konsortiet består af Keops Development og Frederiksbjerg Ejendomme samt Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Boligforeningen Ringgården. Rådgivergruppen består bl.a. af arkitekterne 3XN, UNStudio og Gehl Architects samt Grontmij|Carl Bro som rådgivende ingeniører.

Læs mere på www.lighthouse-aarhus.dk

Relevant information

http://www.lighthouse-aarhus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Light*house
Gl. Munkegade 6E
8000 Århus C, Danmark

  8730 8586
  8730 8586

http://www.lighthouse-aarhus.dk

Modtag nyheder fra Light*house på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire