Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/09-15   -   Pressemeddelelse

Ansvarlighed fra første færd på CBS

Nye bachelorstuderendes første dag på CBS blev for sjette år i træk markeret med arrangementet 'Responsibility Day'. Flere end tusinde studerende diskuterede sammen med ledelsen på CBS balancen mellem bundlinje og ansvarlighed.

Det nye studieår på CBS blev tirsdag skudt officielt i gang i Falkoner Salen, hvor rektor Per Holten-Andersen og resten af CBS' direktion mødtes med nye bachelorstuderende for fra begyndelsen og med studenterorganisationen CBS Students at sætte den rette kurs. En uddannelse på CBS handler ikke kun om business og bundlinje, men ligeså meget om samfundsansvar og bæredygtighed.

Inden dagens program gik i gang havde de 1500 forventningsfulde studerende også mulighed for at møde rektor kort, give hånd og så finde en plads I en pakket Falkoner Salen.

Efter velkomst af rektor og derefter af CBS Students stod programmet på paneldebat mellem direktionen, CBS Students og salen.

Debatten om hvad ansvarlighed egentlig betyder for en CBS studerende blev herefter traditionen tro eksemplificeret med en case, som deltagerne brugte noget af dagen på at gennemgå og diskutere. I år var det Ruby Cup, en ny virksomhed udsprunget af CBS, der har fokuseret på at udbrede de såkaldte "menstruationskop" samtidig med at der tænkes på ansvarlighed. F.eks gives der for hvert salg et tilsvarende produkt til piger i Kenya.

Responsibility Day er en udløber af FN's Principles of Responsible Management Education (PRME), som CBS har tilsluttet sig og bruger ressourcer på at integrere i uddannelserne.

Hvad er Responsibility Day
Responsibility Day er et samarbejde mellem uddannelsesdekanen, studielederne på bacheloruddannelserne og introvejlederne, der koordineres af CBS Office for Responsible Management Education. Arrangementet afholdes over en hel dag, hvor hver studieretning mødes om morgenen og senere samles til en fælles præsentation af CBS. Udover at fungere som en introduktion og velkomst for alle de nye bachelorstuderende afholdes Responsibility Day i særdeleshed for at skabe bevidsthed omkring socialt ansvar, etik og bæredygtighed både i erhvervs- og studielivet.

Pressekontakt

Mikael Koldby
Pressekonsulent
  3815 3722
  4020 4454

Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire