Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/03-07   -   Pressemeddelelse

Årets fynske IT-pris til manden bag Bosted Systemet

Direktør Michael Sandal, Team Online A/S, har fået tildelt den fynske IT-pris 2007.

Han får prisen samtidig med, at firmaets IT-system, Bosted Systemet, efter 10 års uafbrudt udvikling nu står over for et nationalt gennembrud, idet de tre regioner i Vestdanmark og de første 10 danske kommuner har valgt at satse fuldt og helt på Bosted Systemet som det socialpædagogiske IT-fagsystem på alle deres sociale institutioner - og flere lignende aftaler er på vej.

- I løbet af 2007 vil mere end 10.000 socialpædagoger og ansatte i den sociale sektor benytte Bosted Systemet i deres daglige arbejde med at dokumentere, udvikle og evaluere den socialpædagogiske indsats og administrere hverdagen på institutionerne, siger Michael Sandal, der blandt andet fik den fynske IT-pris 2007 for sit arbejde gennem årene med at udvikle Bosted Systemet og dermed for sit bidrag til at digitalisere den sociale sektor og dermed et vigtigt element i digitalisering af sektoren.

Ud over, at denne indsats har betydet vækst for Team Online, har indsatsen også samlet et stigende antal lokale IT-virksomheder i en netværksklynge på området for Social IT.

Prisen er stiftet af Informationssamfund Fyn og sponsoreret af Fionia Bank, og det er 7.gang den fynske IT-pris uddeles.

Ambitionerne vokser

Den voldsomme vækst i udbredelsen af systemet betyder, at Michael Sandals ambitionerne også er skruet en ekstra tand op:

- Nu er visionen ganske enkelt at være med til at skabe verdens bedste socialpædagogiske IT-værktøjer med udgangspunkt i Bosted Systemet, baseret på brugerdreven innovation for at sikre en kvalitetsudvikling i den offentlige sektor med borgeren i centrum, siger direktør Michael Sandal, Team Online.

- Med så mange brugere er vi også klar til næste skridt, nemlig at sikre, at systemet kan give mulighed for kommunikation på tværs af sektorer, det vil sige, at der skabes adgang til de relevante data, som findes i sundhedssektorens systemer og omvendt. Det kan f.eks. være udveksling af journaldata, adgang til en fælles medicindatabase og udveksling af data med sygehuse og praktiserende læger, siger Michael Sandal.

Fortsat udvikling af systemet

Ønsket om at gøre Bosted Systemet til verdens bedste IT-værktøj til den sociale sektor betyder også, at Team Online vil indgå samarbejdsaftaler med an række andre teknologileverandører, så deres systemer fremover bliver tilbudt som moduler i Bosted Systemet:

- Brugerne skal have adgang til de bedste moduler og systemer, der dækker deres arbejdsopgaver og behov. Derfor er udvikling og samarbejde med andre leverandører helt centralt for os, siger Michael Sandal, Team Online.

Michael Sandal har desuden i de seneste måneder deltaget aktivt i regeringens arbejde med kvalitetsreformen.

- Digitalisering af den offentlige sektor er jo ikke en mands fortjeneste. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi kan se nytteværdien, blive enige om målene og arbejde sammen på tværs af sektorer og virksomhederne imellem, siger Michael Sandal.

Læs mere om arbejdet med kvalitetsreformen på www.kvalitetsreform.dk , hvor man blandt andet kan læse Team Onlines bidrag til debatten.

Bosted Systemet

Bosted Systemet er et socialpædagogisk IT-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner.

Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Team Online A/S på www.teamonline.dk

Foreningen Informationssamfund Fyn (IS FYN) blev dannet i 1999 som en paraplyorganisation, der skal virke som katalysator og koordinator for udviklingen af det fynske informationssamfund.

Læs mere om Informationssamfund FYN på www.is-fyn.dk


Relevant information

http://www.teamonline.dk


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire