Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-21   -   Pressemeddelelse

Retsafgifterne gøres up-to-date



Den 1. oktober 2021 trådte en ny lov om retsafgifter i kraft. De gamle retsafgifter, der ikke har været opdaterede siden 1989, bliver forenklede, og det bliver lettere for borgerne at finde ud af hvilken retsafgift, de skal betale i deres sag.

Formålet med den nye lov om retsafgifter er at forenkle reglerne, så de er nemmere at håndtere i praksis. Ønsket er, at borgeren selv skal kunne undersøge, hvilken retsafgift man skal betale i sin egen sag.

Hertil kommer, at de gældende takster for retsafgifter har ikke været opdateret siden 1989, og det har derfor også været et klart formål med ændringen af loven at få beløbene gjort up-to-date.

Hvilke konkrete ændringer kan man forvente?
De nye retsafgifter kan i nogle tilfælde betyde en stigning og i andre et fald i udgifterne.

”Tillægsafgifterne fjernes i vidt omfang, hvilket betyder, at man betaler for et fuldt forløb, uanset hvordan sagen forløber. Loven giver også faste beløb i stedet for procentsatser. Det er intentionen at beregningen af afgifter derved bliver mere overskuelig,” siger advokat ved Ret&Råd Advokater Anne Kjærhus Mortensen.

Derudover er der fjernet en række afgifter, som kun vedrører statskassen eller andre offentlige kasser – de såkaldte fiskale hensyn. Fremover skal man derfor ikke længere betale retsafgifter ved eksempelvis begæring om personlig konkurs.

Hvad er en retsafgift?
Retsafgiften er en afgift, som domstolene opkræver for staten. Der opkræves retsafgift i sager om f.eks. inkasso, retssager, auktioner, konkurs, dødsboer og ægtefælleskifter.

”Det handler som udgangspunkt om civile sager, og størrelsen på retsafgiften afhænger ofte af sagens økonomiske værdi samt hvilken sagstype, der er tale om,” afslutter Anne Kjærhus Mortensen.

Kontakt:
Advokat Anne Kjærhus Mortensen
E-mail: am@ret-raad.dk
Telefon: +45 89 15 25 32

Billeder


Pressekontakt

Anne Kjærhus Mortensen
Advokat
  89 15 25 00

Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 1. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

http://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire