Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-17   -   Pressemeddelelse

Aarhusbilsyn: 7 råd til hvordan aarhusianere skifter til sommerdæk



Hver anden bilist piller selv vinterdækkene af bilen og sætter sommerdæk på. Er du en af dem, så få her Applus Bilsyn i Aarhus råd' til hvordan du gør.

Ny undersøgelse af Applus Bilsyn blandt 3.000 bilister viser, at hver anden selv skifter hjul på bilen. - Rigtig mange af vores kunder i Aarhus skifter selv dæk i de kommende uger. Men det er ikke altid lige let. Nogle mangler erfaring, en del mangler det rette udstyr. Derfor vil vi gerne give bilister i Aarhus de vigtigste tips, så det bliver meget nemmere at skifte hjul, siger Søren Skovgaard Olesen, teamleder hos Applus Bilsyn i Aarhus. Skal du selv jonglere med donkraft og krydsnøgle, så løb her Søren Skovgaard Olesens tjekliste igennem. 1. Værktøj: Find værktøjet frem før du går i gang. Brug som minimum bruge en donkraft og en krydsnøgle eller momentnøgle. En momentnøgle sørger for, at man ikke kommer til at overspænde boltene. Det er især vigtigt, hvis bilen har alufælge. Backup: Gode handsker, dækmærker eller dækkridt, en stiv børste samt fedt og hjulposer. 2. Sikkerhed: Stil bilen på et jævnt underlag og sæt bilen i gear og træk håndbremsen, så den på ingen måde kan trille. Tjek også om slidbanen på hjulet. Lovkravet er minimum 1,6 mm i hele kørefladens brede (Applus Bilsyn anbefaler minimum 3 mm). 3. Tag hjulet af: Sæt donkraften korrekt under bilen. På de fleste biler, har undervognen, små mærker eller hak, hvor donkraften skal placeres. Inden du løfter bilen fra underlaget, skal du løsne alle boltene på det hjul, som du skal skifte. Herefter kan du løfte bilen og tage hjulet af. 4. Skift korrekt og mærk dækkene: Sæt dækmærker på hjulene, så du ved, hvor hjulet har siddet. Du kan også blot skrive på indersiden af dækket, hvor hjulet har siddet. Fx "HF" for Højre Forhjul, "VB" for Venstre Baghjul osv. 5. På med hjulet: Inden du spænder hjulet fast, bør du fjerne skidt fra boltene og fra monteringsstedet. Brug en stiv børste. Giv evt. boltene lidt fedt inden du skruer dem på igen, så de ikke sætter sig fast. Skru alle hjulboltene fast på med fingrene, mens hjulet stadig er hævet fra underlaget. Sænk derefter hjulet så meget at det ikke kan rotere, når du spænder dem. Start f.eks. med boltene øverst til venstre, og spænd så boltene nederst til højre osv. Brug gerne en momentnøgle, så de ikke overspændes. 6. Efterspænd: Spænd boltene efter når du har kørt 100 km. 7. Opbevaring: Husk at rengøre hjulene med fælgrens og fælgbørste inden du lægger dem væk for sæsonen. Mærk hjulene med dækmærker eller dækkridt og opbevar dækkene i dækposer og undgå snavs og ridser. Kilde: Applus Bilsyn Aarhus Billedtekst: - Det er ikke svært at skifte hjul på bilen, hvis man bruger fem minutter på at sætte sig ind i tingene, siger Søren Skovgaard Olesen fra Applus Bilsyn i Aarhus.

Relevant information

Her er alt hvad du behøver til dit hjulskifte
https://www.applusbilsyn.dk/hjulskifte


Billeder


Pressekontakt


Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire