Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/09-16   -   Pressemeddelelse

Internationalt booking system viser den nye vej for deleøkonomi i Danmark

Deleøkonomien blomstrer i Danmark både via danske start ups og store internationale selskaber såsom Airbnb. Fælles for disse koncepter er, at alt skal køre på den samme webportal. Men nu hvor deleøkonomien er blevet hvermandseje, kommer der nye idéer og enkle løsninger frem i lyset, som passer perfekt til hr. og fru Danmark, og en lang række danske virksomheder.

Bag en stærk mand, står en stærk kvinde

Man kan som metafor sige, at bag en stærk mand, står en stærk kvinde. Vigtigheden i metaforen består ikke i, om der er tale om en mand eller kvinde, der står forrest eller bagerst. I dette tilfælde dækker det over, at for at deleøkonomi kan fungere i praksis, så kræver det, at der bagved er et stærkt online bookingsystem. Bookingsystemet: SuperSaaS har vundet en pris for sin brugervenlighed og findes i dag på 29 sprog, med lokale repræsentationer. I Danmark er det Ole Holdgaard, der står for distributionen af bookingsystemet.

"SuperSaaS er billigt at anvende, er brugervenligt, og for kunder med ønsket om at tilbyde ressourcer via deleøkonomi, tager det kun få klik at få et skræddersyet bookingsystem online", fortæller Ole Holdgaard. Ressourcerne kan være af vidt forskellig karakter. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for anvendelse af bookingsystemet.

Biler, kørestole og mødelokaler

Hvor bureauer eller webportaler tager sig godt betalt for at formidle kontakten mellem personer eller virksomheder, sker der nu en søgning efter billigere alternativer. Derfor kigger danske virksomheder samt hr. og fru Danmark, mod udlandet og har set, at det er enkelt at bygge sit eget lille deleøkonomiskoncept på blot 5 minutter.

I USA bruges bookingsystemet SuperSaaS til delebiler. Studerende der ikke har råd til en bil, som de kun kører i 5% af døgnets 24 timer, hvilket svarer til godt 1 time om dagen, deler bilen med andre studerende i døgnets resterende timer. Det er ikke kun transportmidler på fire hjul, der deles. En forening af kørestolsbrugere, bruger også bookingsystemet, til at dele deres kørestole.

Virksomheder har også set, at ikke alle amerikanere har en bil med anhængertræk eller en pickup truck. Derfor deler byggemarkeder deres bilpark med deres kunder, så omsætningen øges. I dette tilfælde er der ikke tale om delt ejerskab. Til gengæld stiger omsætningen via den udvidede service, og byggemarkederne deler bilomkostningerne rent bogføringsmæssigt ud på flere hundrede kunder, uden at kunderne mærker det rent økonomisk.

Mødelokaler står i mange virksomheder tomme det meste af dagen. Da virksomhederne allerede har investeret i lokaler og dertilhørende omkostninger, kan virksomhederne via bookingsystemet få dækket en del af huslejen. Som en sidegevinst skabes der et forretningsnetværk mellem virksomhederne og lejerne.

Hvorfor dele?

Deleøkonomi handler om at have en sikker sans for at gøre det rigtige for omverden, dig selv, og din økonomi. "Fælles er, når startomkostningerne er høje, så er det værd at overveje, om der er en let måde at få delt omkostningerne på. Det er et at de vigtigste parametre for motivationen i deleøkonomien", pointerer Ole Holdgaard, der uddyber: "Deleøkonomi i en 2016 kontekst er ikke et hippietema. Det er en måde at kombinere sund omtanke med økonomisk tæft".

Om det enkelte individ eller den enkelte virksomhed primært er drevet af gevinsten overfor omverden, sig selv eller økonomidelen, afgøres individuelt. Men som i mange andre sammenhænge, så er der ikke noget der kommer gratis, uden at der gøres en indsats. Den nye måde, hvorpå den arbejdsmæssig indsats og tidsforbrug minimeres, kan i Danmark ske ved, som det i øjeblikket sker på den anden side af Atlanten, at bruge et online bookingsystem såsom SuperSaaS.dk

Pressekontakt


Firma

SuperSaaS
Klintevej 12
7100 Vejle, Danmark

  +45 29 86 08 05
  +45 29 86 08 05

http://www.supersaas.dk

Modtag nyheder fra SuperSaaS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire