09/10-15   -   Pressemeddelelse

Signalkrebs truer Gudenåen

Zoolog Morten Vissing fra AQUA advarer "Signalkrebsen kan betyde den visse død for mange af Gudenåens oprindelige arter"

AQUA Akvarium & Dyrepark har i en årrække støttet op om Randers Kommunes projekt i bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å på Djursland. Hver eneste måned indfanges tusindvis af signalkrebs, der indleveres på AQUA, hvor de anvendes til foder for attraktionens dyr. Selve indfangningen foretages af frivillige og koordineres af Knud Erik Vindum på vegne af Randers kommune. Han har endvidere lavet en udbredelsesundersøgelse og opfiskning af signalkrebs i Alling Å systemet siden 2009.

I år har projektet fået tildelt midler fra Randers Kommune til at købe yderligere 20 fiskeredskaber, de såkaldte krebsetejner, så der nu fiskes med ca. 150 krebsetejner over et stykke på 8 kilometer. Men på trods af den øgede indsats og fangst oplever Knud Erik Vindum desværre, at krebsene stadig breder sig ned ad åen.

"Der er nu også indfanget krebs ved Allingåbro der ligger tæt på Grund Fjord, hvor Alling Å løber ud - herfra er der kun ca. 2 km til Gudenåen" udtaler Knud Erik Vindum.

Indtil nu har signalkrebsene været isoleret i Alling Å, hvilket har muliggjort bekæmpelsen af dem. Men bevæger de sig ind i Gudenåens store forgreningsnet af vandløb vil det være utroligt svært og omkostningsfuldt at bekæmpe dem.

Morten Vissing, der er zoolog på AQUA, udtaler: " Vi har i år fået indleveret bekymrende mange signalkrebs på Aqua, nogle gange over tusind om ugen. Det virker som om, at jo flere midler, der sættes af til bekæmpelsen, jo flere krebs fanges der. Problemet er derfor nok større end hidtil antaget og bør prioriteres højere, hvis man skal undgå katastrofen - at de invaderer Gudenåen".

Signalkrebs æder bløddyr som snegle og muslinger, men også planter, vandinsekter, fiskerogn og yngel er på menuen. De kan derfor have en katastrofal indvirkning på andre arter, hvis først de bliver talrige.
"Gudenåen er i forvejen plaget af en anden invasiv art, vandremuslingen, der her optræder i meget store mængder. Konsekvenserne for de to invasive arters indflydelse på Gudenåens økosystem er umuligt at forudsige, men det vil uden tvivl betyde den visse død for mange af de oprindelige arter", siger Morten Vissing.

Hvis problemet skal løses kræver det politisk opmærksomhed og flere midler fra Miljøministeriet til bekæmpelsen. Det er også vigtigt at kommunerne er opmærksomme på problemets omfang, og allerede nu begynder at samarbejde om en løsning. Lige nu udføres arbejdet af frivillige og små beløb til udstyr. De frivillige aflønnes i de signalkrebs de fanger, men flere falder fra, når de først opdager, hvor stort et arbejde det er og hvor hårdt det kan være at tømme de mange krebsetejner.

På AQUA vil man i efterårsferien sætte ekstra fokus på signalkrebsen og lover, at man hver dag vil kunne se vaskebjørne, oddere og vildsvin blive fodret med signalkrebs.

###

Fakta

Signalkrebsen

· Stammer oprindeligt fra Nordamerika. Den blev indført i Danmark i 1960'erne som supplement til den danske krebseavl. Den har herfra fundet vej ud i naturen, hvor den visse steder optræder talrigt.

· Lægger mellem 200-400 æg om efteråret, der bæres af hunnen og klækker i det tidlige forår. Ungerne er kønsmodne efter 2-3 år og kan blive op til 20 år gamle.

· Er altædende.

· Er naturlige bærer af den frygtede svampesygdom krebsepest, der er dødelig for de danske krebsdyr.

Billedtekst 1
Signalkrebs har fået deres navn på grund af de røde kløer med den hvide plet i midten.

Billedtekst 2
AQUA har modtaget bekymrende mange signalkrebs i år, nogle gange over tusind om ugen.

Billedtekst 3
Morten Vissing frygter for konsekvenserne, hvis signalkrebsen invaderer Gudenåen