Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-17   -   Pressemeddelelse

Hjejleselskabet og AQUA skaber nye naturoplevelser

Et nyt samarbejde mellem to af byens kulturinstitutioner giver dig mulighed for at komme på spændende naturoplevelser til søs. Samarbejdet er samtidigt en del af Silkeborg Unlimited og med til at sætte Silkeborg på landkortet som Danmarks Outdoor hovedstad.

Seks fredage i skolernes sommerferie kan du opleve naturen omkring Silkeborg Søerne på en helt ny måde. Ombord på et af Hjejleselskabets skibe vil zoolog Morten Vissing, fra AQUA Akvarium & Dyrepark, fortælle om det fantastiske liv, der er på land, i vand og i luften - alt sammen lige udenfor rælingen.

Både AQUA Akvarium & Dyrepark og Hjejleselskabet er meget positive overfor det nye samarbejde.
"Vi arbejder med at skabe unikke oplevelser til søs. Meget gerne i samarbejde med andre. Samarbejdet med AQUA vil give gæsterne en levende fortælling om vores smukke natur og dyreliv. Det giver et ekstra lag til oplevelsen, som vi kun kan tilbyde gæsterne, fordi vi arbejder sammen. Hos Hjejleselskabet ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at videreføre Drewsens vision om at vise Silkeborg fra sin smukkeste side", fortæller Thomas Klostergaard, Administrerende direktør for Hjejleselskabet.

Også I AQUA Akvarium & Dyrepark er de meget glade for samarbejdet og ser frem til sommerens sejladser.
"Med dette samarbejde kan vi virkelig tilbyde vores gæster en ekstra oplevelse. Samtidig er det vigtigt for os, at vi er med til at understøtte arbejdet med at fremhæve Silkeborg som Danmarks Outdor hovedstad", siger Akvarie- & dyreparkchef Maiken Langvold.

Begge kulturinstitutioner håber, det det nye samarbejde kan tiltrække både vante og nye gæster. Gæster, der kan se frem til en helt unik oplevelse.
"Der sker noget helt specielt, når vi flytter oplevelserne fra land til vand. Vi giver gæsterne en helt unik "Silkeborg Outdoor oplevelse", de ikke kan finde andre steder", slutter Thomas Klostergaard.

Fakta om "Familietur til søs med naturleg og læring"
Dato: Fredag den 30. juni, 7. juli, 14. juli, 21. juli, 28. juli og 4. august.
Tid: Kl. 11 - 12
Sted: Turen starter og slutter ved Aqua Akvarium & Dyrepark
Pris: 259.- kr. for voksne / 129.- kr. for børn (4-12 år)
Prisen er inklusiv sejltur, foredrag om bord og entre til AQUA Akvarium & Dyrepark
Billetter købes på www.hjejlen.com

Yderligere oplysninger fås hos:
Akvarie- & dyreparkchef Maiken Langvold, AQUA Akvarium & Dyrepark, tlf. 2090 4603, ml@visitaqua.dk
Zoolog, Morten Vissing, AQUA Akvarium & Dyrepark, tlf. 8921 2189, mv@visitaqua.dk
Adm. Direktør Thomas Klostergaard, Hjejleselskabet, tlf. 6160 0131, tk@hjejlen.com


Relevant information

Besøg AQUA Akvarium & Dyrepark
http://www.visitaqua.dk/

Besøg Hjejleselskabet
http://hjejlen.com/

Hent billederne i høj opløsning
https://we.tl/HVXzedcrTX


Pressekontakt

Morten Vissing
Zoolog
  20904622

Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire