Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/10-14   -   Pressemeddelelse

Så skal kandidaterne til Rode prisen 2014 findes

Så er det tid til at uddele årets Rode Prisen - en pris, der uddeles til en eller flere personer eller grupper, som har gjort en særlig indsats for at fremme udviklingen i dansk fodbold. Prisen gives altså til en primus motor, som fortjener at blive hædret eller en gruppe af personer, der har gjort en forskel for oplevelsen af fodbold i Danmark. Prisen består af et kontant skulderklap fra TV3 på 250.000 kroner!

Juryen bag Rode Prisen modtager nu indstillinger, og på www.tv3sport.dk kan du læse mere om, hvordan du indstiller en eller flere, der fortjener prisen!
Rode Prisen uddeles årligt af TV3 SPORT til personer, som har været med til at udvikle, inspirere eller på anden vis højne niveauet og oplevelserne i dansk fodbold - f.eks. ledere, talentudviklere, trænere, aktive fans eller andre personer omkring topfodbolden i Danmark.

Rode Prisen er opkaldt efter Claus Rode, der døde i 2006. Før sin død var Claus Rode i en årrække direktør for eliteklubberne i Danmark, og han var blandt andet gennem tv-aftaler med til at sikre, at dansk fodbold har bevæget sig op på det høje niveau, der findes i dag. Prisen blev indstiftet i 2006 i respekt for Claus Rodes store arbejde.

Prisen blev uddelt første gang i 2007 til Emil Bakkendorff, Keld Bordinggaard og Kasper Hjulmand. I 2013 blev prisen delt mellem Lynge Jakobsen, Morten Olsen og Get2 Fodboldskolerne.

Hvis du ønsker at indstille en eller flere personer eller grupper til Rodeprisen 2014, kan du se mere på www.tv3sport.dk - eller sende dit begrundede forslag via e-mail til kim.mikkelsen@tv3sport.dk senest mandag den 17. november 2014.

Prisoverrækkelsen finder sted i december i forbindelse med efterårets sidste Superligarunde, og yderligere information om prismodtageren/prismodtagerne vil desuden blive offentliggjort på tv3sport.dk.

Følgende personer sidder i år i priskomitéen: Claus Thomsen, direktør Divisionsforeningen, Kim Mikkelsen, redaktionschef TV3 SPORT, Per Frimann, ekspert TV3 SPORT og Käthe Rode, enke efter Claus Rode.

Pressekontakt

TV3's Kommunikationsafdeling
  77 30 55 30

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire