Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/10-14   -   Pressemeddelelse

Velskrevet ungdomsroman om første verdenskrig



"Mig og den døde fra Lützow" er en fortættet og veldisponeret dannelsesroman om drengen Jes og hans liv under 1. verdenskrig. Den berører identitet, seksualitet og selvstændighed på en skæv og udfordrende måde, for hvordan vokser man op og bliver en mand, når ens far er sendt til fronten, og hele verden er blevet vanvittig?

Den 16-årige Jes bor alene sammen med sin mor i den lille tyske landsby Wilhelskog ved kysten. Hans far er sendt til fronten for at kæmpe for Tyskland i 1. verdenskrig, selvom familien egentlig tilhører det danske mindretal. Imens holder Jes og hans mor lav profil og forsøger at klare sig.

Men mødet med den undvegne russiske krigsfange Igor ændrer på alt. Igor nærer moderens drøm om, at Jes skal blive stormester i skak, og så lærer Igor Jes at hypnotisere. Det bliver startskuddet til Jes' forunderlige rejse, og begivenhederne fører Jes til det krigshærgede Holland, hvorfra han begiver sig ud på en lang rejse hjem.

"Mig og den døde fra Lützow" behandler livets store tematikker og er en realistisk dannelses- og udviklingsroman med et strejf af noget karnevalesk og magisk realisme. Den beskriver krigen fra Jes' optik og sammenfletter det enkelte menneske i den større historie.

Om forfatteren
Bent Rasmussen (f. 1934) debuterede som børnebogsforfatter i 1966 og har skrevet over 80 børnebøger, ungdomsbøger, letlæsningsbøger og billedbøger. Herudover står Bent Rasmussen bag flere tv-film, hørespil for unge, børneteater og musicals, heriblandt bogen bag filmen "Mig og Charly" og manuskriptet til børnefilmen "Det skaldede spøgelse", der vandt titlen som bedste europæiske børnefilm ved filmfestivalen i Berlin. Bent Rasmussen har også modtaget en lang række priser, blandt andet Kulturministeriets børnebogspris og en lang række legater fra blandt andet Kunstrådet.

"Mig og den døde fra Lützow" udkommer ved TURBINE den 30.10. 2014

Mig og den døde fra Lützow / Bent Rasmussen. TURBINE, Aarhus 2014. ISBN: 978-87-7141-946-7. Vejledende pris 249,95 kr.

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/mig-og-den-doede-fra-luetzow/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire