Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/07-16   -   Pressemeddelelse

Dette er en homobog



Uundværlig, humoristisk og særdeles oplysende læsning til alle, der er interesserede i at vide mere om seksualitetens mangfoldighed.

"Uanset om du kan lide drenge eller piger eller måske begge dele, og uanset om du føler dig som en dreng eller en pige indeni ... så er du jo bare dig, ikke?"

I denne skarpe, inkluderende og vanvittigt morsomme bog stiller forfatter Juno Dawson skarpt på de mange myter og fordomme, som omgiver kønsidentitet og seksuel orientering. Hun sætter fokus på menneskers kompleksitet og på, hvorfor ingen bør sættes i bås, bare fordi de ikke passer ind i andres forestilling om, hvad der er "normalt".

Bogen er fuld af vidnesbyrd fra mennesker af alle køn og med alle seksuelle orienteringer. Den udforsker både sex, politik, identitetsspørgsmål og stereotyper og rådgiver dig om, hvordan du scorer, hvordan du springer ud og meget, meget mere. Teksten suppleres af Spike Gerrells sjove og rammende illustrationer.

Bagerst er der desuden en kærlig vejledning til forældre og en liste med henvisninger til relevante hjemmesider, organisationer, foreninger m.m., hvor man kan søge yderligere information og vejledning.

Juno Dawson er tidligere skolelærer, anerkendt forfatter og selv erklæret homoseksuel. Hun har bl.a. udgivet Kunsten at være en dreng, som udkom på TURBINE Forlaget i 2014. Dengang hed Juno dog James, hvilket blev ændret under tilblivelsen af denne bog. Og i dag lever Juno som kvinde.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/dette-er-en-homobog/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire