Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/06-16   -   Pressemeddelelse

Ny forfatterskole satser på udgivelser i ind- og udland



Forlag og forfatteragentur går sammen om at drive ny forfatterskole med kommercielt fokus. Slutmålet er den professionelle udgivelse.

Forfatterskolen Writers Academy tager højde for vilkårene i branchen; en industri, som lever af at sælge fortællinger på et kommercielt marked. Og inden for den ramme vil skolen være med til at producere velskrevne og velturnerede bøger, som kan finde vej til så mange læsere som muligt, både herhjemme og i udlandet. "Det drejer sig ikke kun om at blive bedre til at skrive, det drejer sig om at blive bedre til at blive læst," siger medstifter af Writers Academy og partner i agenturet StoryScout, Britt B. Tippins.

Bag initiativet står TURBINE forlaget A/S og agenturet StoryScout, og netop dette samarbejde gør forfatterskolen til den første af sin art i Danmark. I udlandet, fx i USA og Storbritannien, findes der lignende kurser, hvor man gerne sætter lighedstegn mellem det kunstneriske/kreative og det kommercielle, og hvor det at styrke kvaliteten af manuskriptet og skærpe blikket for markedet går op i en højere enhed.

For nye såvel som etablerede forfattere
"Vi har længe gået med tankerne om at oprette en forfatter- og skriveskole, der er præsenteret bredt i landet og kan fange vækstlaget af forfatterspirer uanset postnummer - og samtidig tilbyde et løft til etablerede forfattere. Den største udfordring har været at finde de rette partnere til at drive forfatterskolen. Den udfordring er ryddet af vejen nu, hvor vi har indledt et samarbejde med StoryScout, som med deres professionelle baggrund og erfaring fra både ind- og udland er garanter for kompetent undervisning på et meget højt niveau. Samtidig har de netværket, der muliggør en udenlandsk udgivelse, når kvaliteten er til stede," siger direktør for TURBINE forlaget, Jesper Tolstrup.

For agenturet StoryScout giver det god mening at arbejde tæt sammen med forfatterne gennem et disciplineret undervisningsforløb - og sammen med TURBINE forlaget at kunne skrive kontrakt med de bedste af eleverne på skolen.

"Vi slog straks til på tilbuddet om at drive en forfatterskole på vegne af TURBINE. Vi leder i forvejen efter nye talenter og forfattere, der vil noget mere, og med et dynamisk og innovativt forlag som TURBINE i ryggen vil vi ikke bare kunne give eleverne de værktøjer, der skal til for at blive bedre til at skrive, men også muligheden for at blive udgivet, når et manus af den rette kvalitet dukker op. For det drejer sig i bund og grund ikke kun om at blive bedre til at skrive. Det drejer sig om at blive bedre til at blive læst, og der kan vi tilbyde noget til såvel kommende som etablerede forfattere," siger Britt B. Tippins.

Writers Academy tilbyder kurser i Aarhus, Ålborg, Esbjerg, Næstved og København. Kurserne starter den 1. september. Læs mere på www.writersacademy.dk eller kontakt Britt B. Tippins på tlf. 5338 8864.

Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire