Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-14   -   Pressemeddelelse

Streetdansere og parkour folk står bag nyt scary show i Tivoli

Årets helt store fornyelse under Halloween i Tivoli bliver danseforestillingen Zombie Dance Show, der tager afsæt i Michael Jacksons hit "Thriller" og Zombie-serien "The Walking Dead". Der er tale om et samarbejde mellem non-profit organisationen GAME og Tivoli. I showet, som kun bliver vist i Tivoli, mixer GAME gadens bedste streetdansere med parkour folk, der har gjort det til en livsstil at forcere vanskelige forhindringer. Zombie Dance Show, kan i tre uger ses på Plænen fra den 10. oktober til og med den 2. november kl. 21.00

Der kan ses frem til stilarterne break, poppin, lockin og hip hop dance, der alle har sin oprindelse i LA og New York, når Tivoli blænder op for Zombie Dance Show på Krageborgen på Plænen. Der tages afsæt i monsterhittet i "Thriller," og parkour udøvere eller traceurs, som de også betegnes, udfordrer tyngdekraften, mens de blander sig med dansende zombier, monstre, vampyrer i noget, der minder om det endelige opgør mellem de gode og de onde kræfter. Showet er pakket ind i musik, røg og lysdesign.

Se film hvor parkour drengene træner til Zombie Dance Show, der får premiere den 10. oktober i selskab med monster-dansere på Krageborgen på Plænen: http://youtu.be/CtsaTsv7Inc - filmen kan naturligvis bruges redaktionelt

Direktør Simon Prahm fra GAME siger:
"Gaden har altid været katalysator for en hel kultur af sport, dans, musik, mode og livsstil. Gadeplanet tilbyder frihed, mangfoldighed og åbenhed, som er et godt redskab til at tiltrække nogle unge, som ikke finder vej ind i det etablerede idrætssystem. Vi glæder os til at rykke gaden ind i Tivoli og få flere med i legen på asfalten".

Kort om parkour og danserne
Flow Dance Academy er verdens første urbane danseskole og har siden 2001 uddannet nogle af de ypperste streetdansere. Parkour er opstået i forstæderne til Paris og handler om at kunne bevæge sig funktionelt, effektivt og kreativt igennem et hvilket som helst fysisk miljø uden nogen form for hjælpemidler, andet end den krop vi er født med. Street Movement er blandt parkour pionererne i Danmark og udøverne, som kaldes traceurs, er blandt eliten, hvad angår fysisk og teknisk niveau.
Se mere på www.flowdance-cph.dk og www.streetmovement.dk

Fakta
Medvirkende dansere: Sunday Gedik, Zuni Trosborg, Sarah B Overgaard & Hulda Vestvik, Alle uddannet på Flow Dance Paris i Frankrig
Medvirkende parkour udøvere: Julius Hjernø, Thomas Amled, Oliver Thorpe, Peter Mollerup, Loui Giacomello og Lavdrim Elmazi.

Mere info:
GAME, Ida Brix, ida@gamedenmark.org eller 2628 6553
Flow Dance Adademy: Kenneth Fogel flow@flowdance-cph.dk eller 53402220/+33 761 37 20 47
Street Movement: Mikkel Mølgaard Frandsen Rugaard, rugaard@streetmovement.dk eller 22916020

De står bag showet
Zombie Dance Show er lavet som en fælles projekt mellem GAME, Street Movement og Flow Dance Academy, der alle arbejder for at udbrede gadeidræt og gadekultur. Nu gør de det også i Tivoli bakket op med et økonomisk tilskud fra Faxe Kondi.

Kort om Halloween 2014
Halloween i Tivoli har på få år udviklet sig med rette til at blive blandt de populæreste begivenheder i Danmark i efteråret. Tivoli har derfor i år valgt at forlænge sæsonen med en ekstra uge, hvor der bl.a. bydes på knap 20.000 græskar, Zombie Dance Shows på Krageborgen på Plænen, Hotel Scary, heksemusicals samt en levende fortælling med hvide vampyrmus skabt af Shane Brox.

Halloween i Tivoli byder også på DM i kæmpegræskar den 11. oktober, 40 handelsboder og 300 udklædte deltager i årets Monster Night Out d. 25. oktober. Eventyrteatrets spiller "De vises sten" i Glassalen og Mastodonterne spiller "Hodja fra Pjort" i Koncertsalen. Tivoli-Garden iført græskar på hovedet går parader og forlystelserne kører. Det kan alt sammen opleves fra den 10. oktober til og med den 2. november.

Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire