Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-16   -   Pressemeddelelse

Jul i Tivoli i højeste gear

Siden medio november har Jul i Tivoli været fyldt med aktivitet. Udover de nye vinterscenografier med sne på træer og huse har mange af gæsterne taget sig tid til at besøge det nye Honningkageslot, hvor honningjulehjerter dekoreres i hyggeligt tempo. Der er udsigt til stort program, hvor julen traditionelt for alvor får fat i danskerne.

Det er 23. gang der kan opleves Jul i Tivoli der varer til og med den 31.12.16

Hver dag bliver der tændt op mod en million lyspunkter i Tivoli, der internationalt er kendt som tivoli-lyset. Gæsterne kan opleve 300.000 lyspunkter på piletræerne ved Tivoli Søen. Som noget nyt er udvalgte træer blevet totalt pakket ind i lyskæder. Smøgen i Tivoli er blevet opgraderet til et mangfoldigt, levende strøg med Tivoli-lys. Træerne over De hængende Haver er blevet belyst med laserlys, der ligner ildfluer. I Kinaområdet kan gæsterne opleve julelysshowet et lystæppe med over 16.000 lyspunkter, der folder sig ud til musik under Dæmonen. Glassalens tag er for første gang dekoreret med lyskæder som et bidrag til julestemningen.

Gaver-i-sidste-øjeblik
mange finder fornøjelse i at finde og købe julegaver mens børnene forlyster sig i Fatamorgana, radiobilerne eller Rutschebanen. For mere end 20 år siden var der blot en håndfuld juleboder i Tivoli. I dag er der over 50 handelsboder. Blandt nyhederne i år finder man lakridskongen Johan Bulöws søster Emma, der har premiere på sine særlige marshmallows i smags-forklædninger. Derudover byder årets julemarked på skind, sutsko og julekugler til glögg og æbleskiver til Spangsbergs flødebollefabrik, hvor man kan se bollerne blive til.

Masser af honning på Honningkageslottet
Som noget nyt har Tivoli inddraget H.C. Andersen Slottet og lavet det om til et honningkage-værksted.
I Honningkageslottet findes Danmarks største, nissebetjente honningkage-bagemaskine. Ideen med Honningkageslottet er, at børn og voksne kan dekorere honningkagehjerter sammen, og tage dem med sig hjem. Honningen til hjerterne stammer fra Tivolis egne bistader på taget af Koncertsalen. Og noget tyder på at gæsterne har taget ideen til sig, da der ofte er lidt ventetid på at komme til honningekagefadet.


Se denne weekends program og det er det samme i næste uge:
Lørdag 17. december:
11.00-22.00: Besøg Julemanden på Pantomimeteateret
12.00: Eventyrteateret spiller Et Juleeventyr i Glassalen
14.00: Tivoli-Gardens Juleparade
13.30 + 17.00: Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal
15.00 + 19.30: Crazy Christmas Cabaret spiller Shakin'Up Sherwood i Glassalen
19.45 + 20.45 + 21.45 + 22.45 + 23.45: Tivoli Juleilluminationer på Tivoli Søen

Søndag 18. december:
11.00-22.00: Besøg Julemanden på Pantomimeteateret
12.00 + 14.00 + 16.00: Eventyrteateret spiller Et Juleeventyr i Glassalen
13.00 + 15.00: Tivoli-Gardens Juleoptræden på Plænen
13.30: Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal
16.00 + 17.00: Fiskefodring i Akvariefoyeren
19.45 + 20.45 + 21.45 + 22.45: Tivoli Juleilluminationer på Tivoli Søen

Samlet er der sat 2600 m2 af til temaområder, der tager afsæt i østrigsk, norsk, svensk og dansk jule- og vinterhygge. Og som prikken over i'et bliver der hver dag tændt op mod en million lyspunkter i Haven, der internationalt er kendt som tivoli-lyset.

JULEFAKTA
- Samlet set er der op mod 1 mio. lyspunkter i Tivoli under Jul i Tivoli

- Den store stjerne i Hovedindgangen har 197 lyspunkter

- 300.000 lyspunkter på piletræerne

- 60.000 lyspunkter fordelt på tre træer, hvor stammerne er pakket ind i lys

- 3.017 pærer lyser på Nimbs facade

- 12.000 lyspunkter på det store juletræ foran Koncertsalen

- 5.550 lysdioder pryder Dæmonen

- 2.800 kupler placeret på Det japanske Taarn

- 3.000 lyspunkter sørger for Tivoli-magien langs Hovedalleen og zigzagalleen

- 4.135 lamper/kupler oplyser lysbuerne langs søbredden
130.000 lyspunkter placeres i samlet 3,5 km granguirlander

- 32 kørende forlystelser og 50 handelsboder, der alle lyses op
60.000 julekugler hænges op
10.000 mandtimer er brugt til opbygning af Jul i Tivoli
113 malere, elektrikere, maskinfolk, gartnere og tilriggere har klargjort Jul i Tivoli på 11,5 dage.
1.200 juletræer sættes op
40 km juletræskæder

- 7.000 kg gran bruges til pynt

- 3.500 Hyacinter med duft

- 10.800 styks lyng på tagene

- 23. gang der afvikles Jul i Tivoli

- 12. gang Fyrværkerifestival afvikles

- Alene Tivolis egne udsalgsteder langer 25.000 kopper Tivoli-gløgg over diskene i julesæsonen

- I Flæskestegsboden på Plænen bliver der tilberedt
50.000 flæskestegssandwich, svarende til 11 tons flæskesteg

- Der bliver alene i Alpeland solgt 174.240 hjemmebagte miniæbleskiver

- I 2015 blev der solgt 4000 honningkagehjerter bagt med Tivoli-honning

- Over vores julesæson serveres 21.847 kopper varm kakao

- I Plænenburg på Plænen spiste 3.500 gæster en portion risengrød i 2015

- Under Jul i Tivoli 2015 blev der solgt 5.953 stk. økologiske hotdogs

- 5,5 tons flæskesteg sælger Grøften under Jul i Tivoli.
På en god dag sælger de så meget flæskesteg, at det svarer til højden af Rundetårn

- 40.000 øl og 20.000 smørrebrød sælges der under Jul i Tivoli alene i Grøften.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire