Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/12-16   -   Pressemeddelelse

Svensk skik hyldes i morgen tirsdag med rekordstort luciakor i Tivoli



Som en del af den store nedtælling til Juleaften spiller den 13. december, kendt som Luciadagen, en ikke helt uvæsentlig rolle. Der er nok tale om en svensk skik, hvor et fakkeloptog gik fra ødegård til ødegård med den smukkeste pige forrest for at vække gårdens karle. Danskerne har for længst taget traditionen til sig som deres egen og bruger anledningen til at tænde lys og håb i mørket. Tirsdag den 13. december fra kl. 17.30 kan du opleve et rekordstort optog med over 100 piger iført hvide luciakjoler, mens de bl.a. synger "Nu bæres lyset frem" i Tivoli.

Tivoli har til lejligheden samlet fem forskellige kor, der tilsammen tæller over 100 unge til i et stort fælles kor. Koret består af udover af piger også af enkelte drenge fra Frederiksberg Sogns Pigekor, Dragør Kirkes Børne- og Ungdomskor, Vesterbro Sogns Børne- og Ungdomskor, og Brønshøj Kirkes Pigekor og Sankt Cæcilia Juniorkor. Udover Luciasangen fremfører sangerne også "Et barn er født i Betlehem", "Dejlig er den himmel blå", "Ding, dang, engleklokkers klang", "We wish you a Merry Christmas", "En rose så jeg skyde" og "Il est né le Divin Enfant."

Koret går fra H.C. Andersen Slottet i retning mod Nimb, hvor det første stop er, når mørket har lagt sig over Haven, tirsdag eftermiddag 13.december kl. 17.30.

Luciakorets dirigent Lis Vorbeck siger;
"Der findes næppe noget mere stemningsfuldt end et Luciaoptog i hvide kjoler bærende på lys, der synger sig igennem mørket med en række juleklassikere. I dag er Lucia-traditionen lige så meget dansk som svensk, og langt de fleste piger i Danmark har på et tidspunkt selv deltaget i et optog. Det kan jeg se i øjnene på dem, der møder op. Det er dén historieblanding samt legenden om den troende pige, som gør et Luciaoptog helt unikt".

Tips til pressen
Et Luciaoptog med 100 syngende piger er oplagt som fotoreportage
Følg pigerne inden de gør klar til optoget eller undervejs.
Optoget gør bl.a. holdt foran Nimb, i Arkaden under Koncertsalen og ved Hjertetræet.

De 5 kor i Tivoli er
Brønshøj Kirkes Pigekor: Bente Kiil Toftegaard, tlf. 30 25 38 28
Dragør Kirkes Børne- og Ungdomskor: Morten Pedersen, tlf. 61 65 30 12
Frederiksberg Sogns Pigekor Lis Vorbeck, tlf. 26 80 47 10/24 34 60 37
Sankt Cæcilia Juniorkor Susanne Hartmann Stæger, tlf. 26 15 05 86
Vesterbro Sogns Børne- og UngdomskorLotte Smith-Pedersen, tlf. 22 50 93 84

Læs mere: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Oldkirkelige_helgener/Lucia


Fakta om Lucia myten
Den 13. december er luciadag. Navnet Lucia stammer fra det latinske ord LUX, der betyder lys. Lucia skal ifølge legenden have levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Det skete, da hun blev kristen efter at have oplevet sin mor blive helbredt ved Agathe af Cathanias grav, hvor Agathe også viste sig for de to.

I taknemmelighed gav Lucia sine ejendele til de fattige og bragte mad til dem. Hun havde lys på hovedet, så hun havde begge hænder fri til at hjælpe. Lucias forlovede blev så gal over denne godgørenhed og at hun havde givet sine ejendele bort, at han meldte hende til myndighederne. De bestemte, at hun skulle tilbringe sin tid på et bordel, men da hun skulle sendes af sted, kunne end ikke vilde okser flytte hende fra jorden. De forsøgte at brænde hende, men heller ikke det lykkedes, og først da de jog et sværd gennem hende, døde hun. Så dramatisk bliver det ikke i Tivoli, når Luciadagen markeres.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire