Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-14   -   Pressemeddelelse

Aarhus kommune vælger Telenor

Aarhus kommune har afholdt EU-udbud for at finde sin teleleverandør for de kommende tre år. Valget faldt på Telenor.

Aarhus kommune har valgt Telenor som sin leverandør af teleydelser. Aftalen, der gælder i tre år med mulighed for et års forlængelse, omfatter bl.a. 15.000 mobilabonnementer og 5.500 mobilt bredbåndsabonnementer, løsninger til mobil datasikkerhed samt 2.300 fastnettelefonlinjer. Telenor bliver samtidig eneleverandør af mobiltelefoner, tablets og tilbehør.

God mobildækning var et centralt kriterie i Aarhus kommunes udbud. Her stod Telenor stærkt i kraft af de mange dækningsforbedringer på især 3G- og 4G-netværket, som teleselskabet har foretaget i og omkring Aarhus kommune de forgangne to år.

Telenor har været Aarhus kommunes foretrukne teleleverandør siden 2009. Telenor har dog ikke tidligere været leverandør af mobilt bredbånd til kommunen.

"Vi er rigtig glade for at få lov at fortsætte som leverandør til Aarhus kommune. At vi samtidig er i stand til at udbygge engagementet med kommunen og vinde en stor ordre på mobilt bredbånd er et udtryk for de investeringer, vi har gjort for at skabe et mobilnetværk, der lever op til kommunens forventninger til dækning og kapacitet til både samtaler og datatrafik," siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Telenor er Danmarks næststørste leverandør af teleydelser til virksomheder og privatpersoner. Blandt Telenors erhvervskunder er den danske stat samt en lang række førende virksomheder.

Pressekontakt

Tom Lehn-Christiansen
Pressechef
  25 600 800

Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire