Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-16   -   Pressemeddelelse

Team Danmark og Ballerup Kommune forlænger samarbejdet

Ballerup Kommune vil også de kommende fire år være Elitekommune. Det betyder, at kommunen forsat vil have fokus på talentarbejde og eliteidræt til gavn for bl.a. dansk banecykling.

Team Danmark og Ballerup Kommune forlænger samarbejdet således kommunen også den kommende fire år vil være en af Danmarks 22 Elitekommuner.

"Jeg er meget glad for at forlænge samarbejdet med Ballerup Kommune. Vi skal løfte i fællesskab, hvis Danmark fortsat skal have succes i eliteidræt. Derfor er det afgørende for dansk eliteidræt, at kommuner som Ballerup gerne vil samarbejde om udviklingen af de lokale talentmiljøer, så vi også de kommende år har atleter, der kan udvikle sig til verdensklasseniveau," siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

Den nye aftale gælder frem til 31. december 2020, og Lone Hansen roser Ballerup Kommune for at ville tænke nyt i forhold til at få uddannelse og sportslig udvikling til at gå op i en højere enhed.

"Vi har en stærk social og samfundsmæssig forsvarlig eliteidrætsmodel i Danmark. Det indebærer blandt andet, at alle atleter skal have et dobbelt karrierespor, hvor der både er fokus på talenterne sportslige uddannelsesmæssige udvikling. Det tager man alvorligt i Ballerup Kommune, hvor man tør tænke ud af boksen og kigge over til nabokommunen og søge samarbejde med Herlev Gymnasium. Det er gode og innovative tanker, for udover at talenterne skal opleve, at det sportslige niveau er højt i lokalmiljøet, er det vigtigt at sikre en struktur, hvor kommunen, klubberne og skolerne taler sammen, så sport og uddannelse går hånd i hånd," siger Lone Hansen.

Fra Ballerup til Rio
I august vandt Danmark ikke mindre en 15 medaljer til OL i Rio. Dermed er Danmark den nation i Europa, som tager flest medaljer pr. indbygger. To af medaljerne blev vundet i banecykling, og de kan spores tilbage til Ballerup Kommune, forklarer Lone Hansen.

"Danmark havde ikke vundet to OL-medaljer i banecykling i Rio, hvis det ikke havde været for det stærke miljø omkring banecykling i Ballerup Super Arena. Kommunens opbakning til at sikre gode rammer er afgørende for, at Danmarks bedste atleter har mulighed for at præstere på højeste niveau," siger hun.

Ud over banecykling prioriterer Ballerup Kommune talentmiljøerne i atletik, fodbold, skydning og svømning. Brydning og basket er kategoriseret som udviklingsidrætter i samarbejdsaftalen.

Pressekontakt

Lone Hansen
Kommende direktør i Team Danmark
  60 38 25 27

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire