Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/04-16   -   Pressemeddelelse

Tønder Kommune tager på virksomhedsbesøg

Tønder Kommune er klar til ny runde af virksomhedsbesøg for at udbygge dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv

I 2014 og 2015 har makkerparret Hansen og Jensen været på besøg hos lokale virksomheder for at skabe tættere dialog mellem erhvervslivet og kommunen.

Besøgsrunden har givet kommunen et forstærket indblik i erhvervslivets vilkår, og har styrket den gensidige dialog om hvilke ønsker og behov erhvervslivet og den enkelte virksomhed har til kommunen. Formålet er at optimere kommunens service og hjælp til erhvervslivet med at skabe udvikling og øget vækst.

Ved Dansk Industris seneste analyse af erhvervsklimaet i danske kommuner gik Tønder Kommune 17 pladser frem og er nu placeret som nr. 39.

- Virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet bliver bedre og bedre. Det er selvfølgelig glædeligt, men man kan altid gøre tingene endnu bedre. Det har vi hele tiden fokus på, siger borgmester Laurids Rudebeck og fortsætter: Når virksomhederne i analysen af den kommunale sagsbehandling giver os en dårlig score, så skal vi selvfølgelig lægge os i selen og udvikle os som en serviceorienteret myndighed.

Som optakt til 2. besøgsrunde afholdes der dialog med medlemmerne af Dansk Industri d. 9. maj. Her har borgmester Laurids Rudebeck inviteret erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Dansk Industris lokale repræsentant, Peter Okholm, roser initiativet.

- Det er både et godt og et vigtigt initiativ. Jeg er sikker på, at det lokale erhvervsliv vil tage godt imod den tætte dialog, som Tønder Kommune lægger op til. Specielt muligheden for direkte dialog med erhvervs og vækstministeren om det lokale erhvervslivs udfordringer og muligheder er vigtig.

Den gennemgående person ved virksomhedsbesøgene vil være direktør Keld I. Hansen, der bl.a. har ansvaret for teknik- og miljøområdet.

- Vores opgave er at være med til at give lokale virksomheder de bedst mulige vilkår, så de kan tjene penge hjem til vores område. Vi skal som kommune hele tiden lære og blive dygtigere, siger Keld I. Hansen.

Borgmester Laurids Rudebeck eller formand for Teknik og Miljøudvalget Bo Jessen vil deltage i virksomhedsbesøgene.

Herudover vil Keld I. Hansen medbringe enten Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg som er ansvarlig for kommunens byggesagsbehandling eller Fagchef Christa Jørgensen som står for behandling af miljøsager.

- Vi vil rigtig gerne i endnu tættere dialog med vores lokale virksomheder, så vi er på forkant med de ønsker, det lokale erhvervsliv har, siger direktøren.

Tønder Kommune vil fortsat fokusere på Respons 48 ordningen, hvor kommunen tilbyder sags-screening med tilbagemelding indenfor 48 timer, hvis en virksomhed vil starte op eller udvide i kommunen.

Pressekontakt

Keld I. Hansen
Direktør Centralforvaltningen - Teknik og Miljø
  74 92 90 05

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire