Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/11-15   -   Pressemeddelelse

Her er 25.000 kr. - hvem skal have dem?

Kender du en lokal virksomhed, som gør noget særligt for at hjælpe integrationsborgere ind på arbejdsmarkedet? Så vil Tønder Kommune gerne høre fra dig

Tønder Kommune ønsker et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Men det kræver en stærk og ekstraordinær indsats. Ikke kun fra kommunens side, men i ligeså høj grad også fra det lokale erhvervsliv.

For at sætte fokus på den gode sociale indsats, virksomhederne i Tønder Kommune hver dag gør, uddeler Tønder Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg én gang årligt Den Sociale Virksomhedspris. Prisen lyder på 25.000 kroner.

I år har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at prisen skal tildeles én eller flere virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at hjælpe integrationsborgere tættere på arbejdsmarkedet i Tønder Kommune.

- Den aktuelle situation med et stigende antal flygtninge, der kommer til landet, betyder, at Tønder Kommune modtager væsentlig flere integrationsborgere end tidligere. Vi ved, at den bedste integration finder sted ude i "det virkelige liv" - ude på arbejdspladserne. Derfor er der et stort behov for at også det lokale erhvervsliv i Tønder Kommune tager del i integrationsindsatsen, udtaler formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune, Susanne Linnet.

Der er da også flere og flere virksomheder, der åbner deres arbejdsplads for kommunens "nydanskere" og hjælper dem til at få en fod indenfor enten via jobcenterets støtteordninger eller som ordinær beskæftigelse. Dette sociale ansvar kræver gerne lidt ekstra af virksomheden og dens ansatte, og det ønsker Arbejdsmarkedsudvalget at honorere med prisen i år.

Så kender du en virksomhed, som du mener gør en ekstraordinær indsats for integrationen af nydanskere, så indstil dem til Tønder Kommunes Sociale virksomhedspris.

Du kan finde indstillingsformular på Tønder Kommunes hjemmeside, hvorfra den kan sendes elektronisk, eller du kan sende din indstilling direkte til:

Majken Jeggesen, Jobcenteret, Jomfrustien 2, 6270 Tønder eller til majjgg@toender.dk

Sidste frist for indstillinger er den 11. januar 2016.

Den Sociale virksomhedspris uddeles ved et arrangement den 10. februar 2016 på Tønder Rådhus.

Pressekontakt

Susanne Linnet
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget
  40 40 07 31

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire