Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/03-15   -   Pressemeddelelse

Ny digital platform afprøves nu på plejecenter

Beboerne på Plejecenter Rosenvænget i Skærbæk afprøver nu en ny digital platform, som kan give mulighed for at opnå tættere kontakt mellem beboerne og deres pårørende.

På Plejecentret Rosenvænget i Skærbæk afprøves nu en helt ny platform for digital kommunikation for beboere på plejehjem og deres pårørende, som er meget mere end et digitalt mødested. Platformen hedder Life-Manager.

Helt praktisk er der tale om en ny digital platform, hvor beboerne på plejecentret via en tablet/iPad får mulighed for at opnå tættere kontakt til deres pårørende.

Via platformen kan beboerne og deres pårørende sende beskeder til hinanden, tale sammen over video og udveksle billeder. De pårørende kan også se beboerens og plejehjemmets kalender, og beboeren kan invitere pårørende til at deltage i egne kalenderaftaler.

- Vi håber, at Life-Manager kan medvirke til, at ældres daglige kontakt til familien øges, at nærhed og samvær kan blomstre på trods af en fysisk afstand, udtaler Sundhedsformand i Tønder Kommune, Irene Holk Lund.

Platformen er tidligere blevet testet med stor succes af Aabenraa Kommune, og nu er turen altså kommet til Plejecentret Rosenvænget i Skærbæk.

- Vi glæder os til at afprøve denne nye og meget spændende digitale platform. Den gør det nemmere for vores beboere at holde kontakten til deres pårørende, som nu har endnu bedre mulighed for at følge med i hverdagen på Rosenvænget. Derfor tror jeg på, at både vores beboere og deres pårørende vil tage godt imod dette nye værktøj, udtaler daglig leder på Plejecentret Rosenvænget, Jytte D. Lorenzen.

I første omgang afprøves den nye digitale platform udelukkende på Plejecentret Rosenvænget. Ved udgangen af 2015 vil personale, beboere og deres pårørende evaluere på forløbet med henblik på at afdække, om den digitale platform skal udbredes til andre plejecentre i Tønder Kommune.

Pressekontakt

Aase Koch
Pleje- og omsorgschef
  +45 74 92 94 54
  +45 24 94 04 98

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire