Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-17   -   Pressemeddelelse

Tønder sætter fokus på at forstå fremtiden

I uge 12 er den teknologiske udvikling og vores fælles fremtid på dagordenen i Tønder. Den kendte foredragsholder og forfatter til bogen Forstå Fremtiden Anders Hvid gæster byen til tre arrangementer for både byens borgere, erhvervsliv og ungdomsuddannelser.

Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber fundamentet for forandringer i vores verden. Inden for få år vil vores biler styre sig selv gennem morgentrafikken og vi vil kunne 3D printe simple objekter derhjemme. Både vores læge og vores bankrådgiver vil være en kunstig intelligens.

Hvor er vi på vej hen med og hvad betyder det for borgere og virksomheder, at udviklingen går så stærkt?

"Anders Hvid har forstået fremtiden og ved om nogen herhjemme, hvordan teknologier som bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og 3D print udvikler sig og hvad der skal til for at forstå og udnytte den teknologiske udvikling", udtaler Anne-Sofie Dideriksen fra MIND FACTORY by ECCO, der sammen med flere parter i byen står bag arrangementerne. "Det er et relevant og populært emne for både unge, erhvervsliv og almindelige borgerne at dykke ned i, og vi er derfor glade for at kunne tage det op her i Tønder med en så spændende formidler af emnet som Anders Hvid".

Mulighed for at afprøve nye teknologier selv
I et arrangement d. 21. marts i MIND FACTORY by ECCO får byens borgere mulighed for at forstå snakken om de nye teknologier med Anders Hvids lettilgængelige og fængende fremstilling af dem. Efter foredraget kan man komme tæt på teknologier som 3D-print og robotteknologi i huset. IT-fritidsforeningen Coding Pirates' medlemmer, som er børn og unge, viser også deltagerne, hvad programmering og kodning kan handle om. Vil man vide mere om det hele, er Tønder Kommunes Biblioteker på pletten til at føre deltagerne videre ud i teknologiernes og digitaliseringens universer. MIND FACTORY by ECCO, Tønder Kommunes Biblioteker og Coding Pirates er arrangører af arrangementet, som er støttet af Sydbank.

Dagen efter, d. 22. marts, har medlemmer af Erhvervsklubben under Tønder Erhvervsråd mulighed for at møde Anders Hvid til et morgenarrangement. Her er der fokus på, hvordan den teknologiske udvikling vil påvirke forskellige industrier, deres eksistensgrundlag og forretningsmodeller. Anders Hvid arbejder til daglig i rådgivnings- og undervisningsvirksomheden DARE DISRUPT og kan her dele sin viden om at skabe innovation og forretningsudvikling med udgangspunkt i ny teknologi. Arrangementet finder ligeledes sted i MIND FACTORY by ECCO.

Senere samme dag får også cirka 150 elever fra Tønder Gymnasium og Det Blå Gymnasium mulighed for at forstå deres og samfundets fremtid med Anders Hvid. Det finder sted i aulaen på Det Blå Gymnasium.

Praktiske oplysninger:
Åbent aftenforedrag: Foregår i MIND FACTORY by ECCO, Martin Hammerichsvej 1, 6270 Tønder, tirsdag d. 21. marts 2017 kl. 19.00. Arrangementet er gratis, men man skal tilmelde sig på tbib.dk.

Erhvervsklubarrangement: Foregår i MIND FACTORY by ECCO, Martin Hammerichsvej 1, 6270 Tønder, onsdag. 22. marts 2017 kl. 08.00-10.00. Arrangementet er åbent for medlemmer af Tønder Erhvervsråd

Skolearrangement: Foregår på Det Blå Gymnasium, Martin Hammerichsvej 2, 6270 Tønder, onsdag. 22. marts 2017 kl. 10.00-11.20. Arrangementet er for indbudte klasser.

Pressekontakt

Henrik Frandsen
Borgmester
  21 24 40 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire