Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-16   -   Pressemeddelelse

Populær festival hædret med handicappris

De frivillige ildsjæle bag den populære Gøgl og Musikfestival blev onsdag hædret med Handicapprisen 2016. Prisen fik de for at give folk med handicap oplevelser og minder for livet

Gøgl og Musikfestivalen har mange år høstet roser for sit flotte arrangement. Nu kan den populære festival supplere samlingen af komplimenter med en vaskeægte hæderspris. Onsdag modtog festivalen således Tønder Kommunes Handicappris.

Prisen er særligt rettet mod festivalens mange frivillige, der både før, under og efter selve festivalen gør en stor og flot indsats for at give de mange gæster med et handicap en fantastisk dag.

- De yder om nogen en særlig og helt ekstraordinær indsats for handicappede. Derfor går Handicapprisen 2016 til de frivillige ildsjæle bag Gøgl og Musikfestivalen. De har i den grad fortjent den, udtalte borgmester Henrik Frandsen, der forestod selve prisoverrækkelsen.

Musik og Gøgl Festivalen løber af stablen hvert år i maj, hvor Handicap Løgumgård danner rammen om den populære festival for handicappede.

Udover de mange musikalske indslag på festivalen kan gæster også prøve kræfter med ansigtsmaling, hestevognsture, klovneshow, cirkus og meget mere. Festivalen kan næste år fejre 25-års jubilæum og har over årene oplevet større og større popularitet.

Uddelingen af Handicapprisen er en årlig tilbagevendende begivenhed, og årets overrækkelse var den syvende af slagsen.

Tidligere hædrede tæller Charlotte Larsen, Elisabeth Hansen fra Lundens Bondegårdsferie, SIND-formand Anne Hvidbjerg, idrætsforeningen Rend og Hop og arrangørerne af den årlige handicapidrætsdag, ligesom Huset Venture Syddanmark og Pernille Raahauge, Tønder, har delt prisen.

Udover selve prisoverrækkelsen ved borgmester Henrik Frandsen bød dagen også på velkomst ved formanden for Handicaprådet, Jan Kannegaard, samt oplæg ved sidste års prismodtager, Charlotte Larsen.

Bag uddelingen står Tønder Kommunes Handicapråd, der med Handicapprisen ønsker at anerkende og synliggøre den store indsats, der gøres for borgere med handicap i Tønder Kommune.

Pressekontakt

Henrik Frandsen
Borgmester
  21 24 40 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire