Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/09-15   -   Pressemeddelelse

Polio i Ukraine

To børn fra det sydvestlige Ukraine er blevet syge af børnelammelse forårsaget af poliovirus.

For at inddæmme udbruddet i Ukraine skal de ukrainske sundhedsmyndigheder gennemføre national poliovaccination af alle børn under 5 år snarest muligt. WHO er i dialog med sundhedsmyndighederne i Ukraine om planlægningen.

De to poliotilfælde stammer fra det sydvestlige Ukraine, som danner grænser med Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen. WHO vurderer, at risikoen for spredning i Ukraine er høj, men at risikoen for spredning uden for Ukraine aktuelt er lav.

Sundhedsstyrelsen udsendte i juli 2014 en nyhed om poliovaccination ved rejser. Anbefalingerne er fortsat gældende: Ekstra poliovaccination ved længere ophold i Pakistan, Syrien, Cameroun eller Equatorial Guinea

Alle rejsende til områder, hvor polio forekommer, bør være fuldt vaccineret mod polio - svarende til det danske børnevaccinationsprogram.

Hvorvidt WHO på baggrund af udbruddet vil indføre anbefalinger om poliovaccination for rejsende fra Ukraine, er endnu uafklaret.

Pressekontakt

Bolette Søborg
  72 22 75 68

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire