Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-15   -   Pressemeddelelse

Nyt logo skal gøre det lettere for webbrugere at købe sikker medicin

Hjemmesider i EU-/EØS, der har lovligt onlinesalg af lægemidler til medicinbrugere, skal fra den 1. juli 2015 indeholde et nyt logo.

Logoet er en sikkerhed for forbrugerne, fordi det viser, at den hjemmeside, de er inde på, sælger medicin på lovlig vis. Logoet skal dermed give forbrugerne en nem mulighed for at handle på hjemmesider, der er under myndighedernes kontrol.

Logoet skal være anbragt på alle hjemmesider, der sælger medicin lovligt. Det gælder både apoteker og godkendte detailforhandlere. På hver enkelt hjemmeside skal logoet fremgå på alle de undersider, hvor du kan købe medicin.

Som en del af logoet indgår teksten 'Klik her for at se, om dette websted drives på lovlig vis'. Når du klikker på logoet, skal du tjekke, om du bliver ført videre til det pågældende lands lister over apoteker eller godkendte detailforhandlere. I Danmark vil der være tale om Sundhedsstyrelsens lister.

Køb ikke medicin fra hjemmesider, som ikke har det nye logo.

Logoet er grundlæggende ens i hele EU-/EØS - det er kun det nationale flag og sproget, der skifter fra land til land.

Pressekontakt

Martin Runebøll
  4488 9202
Maria Toldam
Fuldmægtig, Jurist
  4488 9298

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire