Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/05-15   -   Pressemeddelelse

NKR: Ny retningslinje for behandling af bulimi

Det skønnes, at over 20.000 danskere har bulimi, men kun knap 700 personer modtog i 2013 psykiatrisk hospitalsbehandling for sygdommen.

Bulimi kan have store sociale konsekvenser som for eksempel social isolering og problemer med at passe en uddannelse eller et arbejde. Derudover kan bulimi medføre fysiske skader i form af syreskader på tænderne og smerter i mave-tarmkanalen.

Den nye retningslinje for behandling af bulimi omhandler både medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Målet med retningslinjen er at højne og ensarte kvaliteten af behandlingen i hele landet. Derudover skal retningslinjen sikre, at så stor en andel af de behandlingskrævende patienter som muligt, bliver henvist til specialiseret behandling for spiseforstyrrelser.

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI ANBEFALES

Sundhedsstyrelsen anbefaler i retningslinjen kognitiv adfærdsterapi, der er tilpasset bulimi (CBT-BN), som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi. CBT-BN resulterer i en større reduktion af overspisningshandlinger og opkastninger, samt et højere antal patienter, der får det bedre, sammenlignet med terapiformer, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Det skal dog understreges, at selv om CBT-BN har dokumenteret effekt for en stor gruppe patienter, mærker ca. 40 % af patienterne ikke effekt af behandlingen.

SSRI ANVENDES KUN EFTER NØJE OVERVEJELSE

I forhold til medicinsk behandling anbefaler retningslinjen, at selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) kun anvendes efter nøje overvejelse, som supplement til psykoterapeutisk behandling, ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptomer hos voksne. Hvis psykoterapi ikke har effekt, kan SSRI overvejes som et supplement til behandling med psykoterapi.

BEHANDLINGEN AF BØRN OG UNGE

I forhold til behandling af børn og unge, er anbefalingerne i retningslinjen, at man overvejer, at tilbyde individuel CBT-BN og familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN) til børn og unge med moderat og svær bulimi.

Pressekontakt

Betina Højgaard
  7222 7556

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire