Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-15   -   Pressemeddelelse

Høring: NKR for rehabilitering af patienter med type 2 diabetes

Sundhedsstyrelsen sender en ny national klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes i høring.

Antallet af diabetespatienter i Danmark er fordoblet gennem de sidste 10 år. Mere end 300.000 personer har fået stillet diagnosen, og for størsteparten er der tale om type 2 diabetes. Derudover er der mange, som har diabetes eller forstadier til diabetes uden at vide det. Type 2 diabetes kan medføre en række senkomplikationer såsom hjertekarsygdomme, nervekomplikationer, nyresygdom, tandsygdom og fodsår.

Den nye kliniske retningslinje giver evidensbaserede anbefalinger for den rehabiliterende sundhedsindsats, der skal forebygge komplikationer og optimere helbredstilstanden for patienter med type 2 diabetes. Retningslinjen forholder sig blandt andet til diætbehandling, fysisk aktivitet og patientuddannelse, og giver derudover anbefalinger for, hvordan samlede rehabiliteringsforløb kan struktureres.

Retningslinjen skal bidrage til at sikre høj faglig kvalitet i de rehabiliterende sundhedsindsatser, som tilbydes patienter med type 2 diabetes på tværs af landsdele.

Retningslinjen er i høring frem til d. 15. maj 2015.

Pressekontakt

Annette Wittrup Schmidt
  72 22 76 80

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire