20/10-14   -   Pressemeddelelse

Høring: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne

Den nye nationale kliniske retningslinje gennemgår den videnskabelige dokumentation for effekten af en række lægemidler til behandling af ADHD hos voksne. Retningslinjen konkluderer, at lægemidlet methylphenidat som udgangspunkt bør overvejes som førstevalg til ADHD-patienter. Man kan overveje at tilbyde atomoxetin til patienter, hvis effekten af methylphenidat er utilstrækkelig, hvis patienten ikke tåler behandlingen, eller hvis der er risiko for misbrug.

Retningslinjen undersøger desuden effekten af ikke-medicinske indsatser og anbefaler, at man tilbyder systematisk undervisning og information om tilstanden til voksne med ADHD og til voksne, der har ADHD og samtidige symptomer på angst og depression. Desuden anbefales det, at man udover medicinsk behandling også overvejer kognitiv adfærdsterapi til voksne med ADHD. Det samme gælder for voksne, der har ADHD samtidig med symptomer på angst og depression.

FOREKOMSTEN AF ADHD HOS VOKSNE

ADHD hos voksne er en tilstand, man først for relativt nyligt er blevet opmærksom på og er begyndt at udrede og behandle i Danmark. I Landspatientregisteret, som registrerer diagnoserne i det regionale sygehusvæsen, var der i 2001 næsten ingen voksne danskere, der havde diagnosen, mens antallet af voksne registreret med en ADHD-diagnose ti år senere var næsten 3.000 personer.

Patientgruppen for den nationale kliniske retningslinje er dels personer, som mistænkes for at have ADHD, dels den gruppe af ADHD-patienter, der har den største nedsættelse af funktionsevnen som følge af ADHD. Konkret vil det sige personer over 18 år, som enten har fået diagnosen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed F90.0 eller diagnosen Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet F98.8C.

SKAL SIKRE ENSARTEDE TILBUD AF HØJ KVALITET

Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.
Fastlæggelse af standarder på området er ikke kun væsentligt for sundhedssektoren, men har også betydning for social- og uddannelsessektoren, fordi voksne med ADHD kan have brug for en tværsektoriel

indsats med støtte og hjælp i dagligdagen. Retningslinjen har et sundhedsfagligt fokus og indeholder derfor ikke anbefalinger på det sociale og uddannelsesmæssige område. Retningslinjen kan således ikke stå alene i indsatsen for voksne med ADHD, men skal ses i sammenhæng med anbefalinger fra andre retningslinjer om f.eks. social og uddannelsesmæssige emner.

Retningslinjen er i høring frem til d. 10. november.