Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-17   -   Pressemeddelelse

Folkesundhed i velfærdssamfund under forandring - hvordan skaber vi bæredygtige løsninger?

Nu er der åben for tilmelding til Nordisk Folkesundhedskonference i Aalborg d. 22. - 25. august 2017.

Konferencen byder på et spændende program med eksperter indenfor blandt andet: Social ulighed i sundhed, mental sundhed, social bæredygtighed og social marketing. Eksperterne sætter fokus på de udfordringer og muligheder, der er på folkesundhedsområdet, indenfor rammerne af de nordiske velfærdsmodeller. Foruden et væld af spændende oplægsholdere byder konferencen på flere studieture med fokus på folkesundhed og lokale indsatser.


Den Nordiske folkesundhedskonference er en traditionsrig mødeplads for fagfolk indenfor folkesundhedsområdet, og den har siden 1987 sat folkesundhed og folkesundhedsarbejde i Norden på dagsordenen. I år er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for at holde konferencen, som bliver arrangeret i et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne i Finland, Island, Norge og Sverige.

Tilmelding foregår på http://www.nordiskfolkesundhedskonference.dk/, hvor du også kan læse mere om konferencens indhold.

Pressekontakt

Ingeborg Mark Jacobsen
Fuldmægtig

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire